Bangkok

De vigtigste ministerier, senatet og parlamentet, og forskellige regeringers hovedsæde er placeret i hovedstaden Bangkok, uanset om de er ledt af kupgeneraler eller civile regeringer. Hovedstaden er hjemsted for militærets ledelse, de tre værn samt de ledende institutioner indenfor Sanghaen (Sangha Supreme Council), som er øverste organ indenfor buddhismen i landet. Byen huser også et væld højere læreanstalter heriblandt de mest kendte universiteter, som Chulalongkorn og Thammaat University.

Her findes også det regionale FN-hovedkvarter for Asien og Stillehavet (UN ESCAP) samt en lang række FN-organisationer, såsom UNDP, UNESCO, UNICEF og Verdensbanken, samt ambassader fra hele verden. Dertil kommer et væld af pressefolk, som rapporterer både fra Thailand og hele regionen grundet Thailands relative liberale ytringsfrihed og pressefrihed.

Bangkok er også en kosmopolitisk by i den forstand, at der er registreret mere end ti forskellige udenlandske nationaliteter bosiddende i byen. Den største udenlandske nationalitet i Bangkok er kinesere. Dernæst kommer japanere og repræsentanter for en lang række andre lande, samt Farangs, det vil sige vesterlændinge og dermed også amerikanere, australiere og canadiere.

Det gør Bangkok til en multikulturel smeltedigel, der emmer af tradition, modernitet og en tiltrækkende nerve af lykke og smerte og det uforudsigelige, idet karma og overtro trives samtidig med en vis form for rationalitet.

Byen er ikke bare hovedstad, det er en sand metropol, og det er da også der, de alvorligste politiske konflikter i landets historie har udspillet sig. Lige fra massakren på venstreorienterede studenter på Thammasat den 6. oktober 1976 til gadekampe i 2010 mellem rød- og gulskjorter og militæret, der ledte til, at 80 civile og seks soldater mistede livet samt omkring 2.100 sårede.

Bangkok har været Thailands hovedstad siden 1782. Efter ødelæggelsen af kongebyen Ayutthaya i 1767 boede kongen i Thon Buri, som i dag er en forstad til Bangkok. Kong Rama 1. flyttede sin residens til den østlige bred af Chao Phraya for at forstærke forsvaret mod burmeserne. Bangkok skulle gøres til et nyt økonomisk, politisk og kulturelt magtcenter i Thailand som erstatning for Ayutthaya, hvis templer og arkiver var brændt.

Udenrigshandelen voksede, og Bangkok blev en vigtig havn i regionen; kongen havde monopol på handelen indtil 1855. Den økonomiske vækst kan ses i paladserne og de mange templer, fx Wat Arun, der knejser over floden, og Wat Phra Kaeo med den betydningsfulde buddhastatue (Emerald Buddha) af grøn jaspis. I Wat Pho-templet med den store liggende Buddha samledes et utal af inskriptioner om geografi, historie, poesi, buddhisme og flere andre symboler og andre betydningsfulde begivenheder i Siams historie.

Byens befolkning voksede efter afskaffelsen af hoveri og slaveri i 1870 og ikke mindst ved kinesisk indvandring. Det store kineserkvarter Sam Peng ligger centralt i byen. Den øgede europæiske indflydelse gjorde det nødvendigt at modernisere færdslen, der i stor udstrækning foregik ad kanalerne. I 1884 blev der bygget en jernbane til kysten, og i 1899 en elektrisk sporvej, den sidste under dansk ledelse.

Forbindelsen til fortidens kombination af stat, kongedømme og buddhisme ses ikke blot i de over 300 templer, hvoraf flere nyder kongelig beskyttelse, men også i, at kongehuset ejer store dele af jorden i det indre Bangkok. Det er et levn fra det enevældige monarki, da kongen var "jordens herre".

Forbindelsen mellem det traditionelle og det moderne Bangkok symboliseres af Lak Muang-pælen, opsat i 1792 i et tempel nær det gamle palads. Denne forgyldte pæl er et thaisymbol på magt og økonomisk vækst; her bor byens og nationens skytsånd. I 1983 lod kronprinsen en ny og højere pæl opstille for at sikre landets økonomi. Menigmand konsulterer skytsånden, både vedrørende personlige forhold, lykke og karma og lotteri og forretninger.

Bangkok ligger omkring 40 kilometer fra Thailandbugten (Siambugten) og er dermed et strategisk centrum for handel og investeringer samt geopolitisk knudepunkt. Byen er sårbar overfor den kraftige monsunregn, hvilket har ført til kraftige oversvømmelser. Desuden har man begået den fejl, at mange af de khlongs eller kanaler, der oprindeligt fungerede som vigtige afvandingssystemer, er erstattet af et omfattende og kaotisk vejnet. Desuden er topografien præget af at være meget flad, hvilket gør byen yderligere sårbar overfor ustadige vejrfænomener som El Nino. Klimaet er tropisk, men består af tre typer vejrsæsoner, der dog er udfordret af klimakrisen: den varme, monsunen og den mindre varme.

Der en del industri i Bangkok, men den tunge både indenlandsk og udenlandsk finansierede industri er placeret i området tættere på havneområderne ved Siambugten. Desuden spiller turismen en meget stor rolle for både byens og selvfølgelig resten af landets økonomiske udvikling.

I hovedstaden finder man cirka en tredjedel af alle landets banker, og de har naturligvis også deres hovedsæde i byen. De står for cirka tre fjerdele af landets bankkonti. De vigtigste myndigheder, der regulerer den finansielle sektor, er også beliggende i Bangkok.

Det mest berømte transportmiddel i Bangkok er tuk-tuk, den trehjulede scooter, som forsøger at manøvrere på alternativ vis i en af verdens mest forurenede og befærdede byer. Byens skiftende myndigheder har forsøgt med mange forskellige tiltag, såsom hurtigbus-transitlinjer, en overjordisk metro (skytrain) og forskellige forbud for at komme trængslen til livs. Det er svært at regulere sig ud af, især fordi byen er meget lidt præget af vellykket planlægning og byudviklingspolitik, men snarere virker lidt tilfældig og overladt til det ”frie initiativ” og stærke kapitalinteresser. Nogle vil kalde det kaos, mens andre kan lide det på grund af den uforudsigelighed, der tilsyneladende udspiller sig.

• Thailand