Bitola er Nordmakedoniens næststørste by. Den ligger 35 km nordøst for Prespasøen og har 89.300 indbyggere (2021). Flertallet af befolkningen er slaviske makedonere, ca. 88 %, men der også et albansk og et lille tyrkisk mindretal. Adskillige ortodokse kirker, moskéer og basarer præger byen, der også har en enkelt katolsk kirke samt et universitet. Bitola er en handelsby med tekstil-, læder- og fødevareindustri.

Faktaboks

Etymologi

Byens navn kommer af oldkirkeslavisk obitělĭ 'kloster' (egentlig 'bolig'). Dens osmanniske navn Monastir er en oversættelse af det slaviske navn (via græsk monasterion 'kloster').

Bitolas historie

I oldtiden hed Bitola Herakleia Lynkestis. Der er gjort rige fund af bygninger med gulvmosaikker fra 400-tallet e.v.t. Osmannerne, der i 1382 erobrede Bitola, kaldte den Monastir og grundlagde et militærakademi, som bl.a. Tyrkiets senere leder Kemal Atatürk blev uddannet fra.

Byen har spillet en vigtig rolle i albanernes historie. Efter den tyrkiske statsomvæltning i 1908 blev der afholdtes en albansk konference i byen, hvor man vedtog politisk og kulturel enhed for alle albanere, og at man ville anvende det latinske alfabet til at skrive albansk med i stedet for det arabiske.

Serberne erobrede Bitola i 1913 under den 1. Balkankrig; se Balkankrigene.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig