Capitol er kongresbygningen i Washington, D.C. i USA. Den er hjemsted for Kongressen. Den nyklassicistiske bygnings centrale del blev opført 1793-1828 af arkitekten William Thornton (1759-1828) mfl., kuplen og sidefløjene af Thomas U. Walter (1804-1887) i 1851-1865. Rotunden under den ca. 90 meter høje kuppel er smykket med freskoer af John Trumbull. Også de lovgivende forsamlingers bygninger i de amerikanske stater betegnes Capitol.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.