Faktaboks

Charles Chaplin

sir Charles Spencer Chaplin, kaldet Charlie Chaplin

Født
16. april 1889
Død
25. december 1977
Image

Charles Chaplin (th.) dannede i 1919 filmselskabet United Artists sammen med instruktøren D.W. Griffith, Douglas Fairbanks (tv.) og Mary Pickford. De fire store stjerner i stumfilmtidens Hollywood er her samlet i forbindelse med selskabets lancering; Griffith ses i midten i munter samtale med America's Sweetheart, Mary Pickford.

.

Charles Chaplin var en britisk skuespiller og instruktør.

Charles Chaplin slog igennem i stumfilmtiden som en af Hollywoods efterhånden største stjerner med sit mimiske og komiske talent og sin vagabondfigur med de fine manerer, det sirlige overskæg, bowlerhatten, bambusstokken og de alt for store sko.

Filmpublikummet tog straks Chaplins vagabond til sig, og figuren blev kendt over hele verden som den lille, lidt forfængelige klovn, der evner at finde de poetiske og lyse sider i tilværelsen i selv den sværeste situation. Efter lydfilmens gennembrud var Chaplin stadig i stand til at skabe populære film, der med en blanding af komik og samfundskommentar har placeret ham som en af de største skuespillere og filmskabere i filmhistorien.

Charles Chaplin var søn af to music-hall-artister og optrådte tidligt sammen med sin ældre bror Sidney (1885-1965) i småroller på varietéer og i pantomimer.

Chaplins debut

Image
Charles Chaplin som sin ikoniske vagabondfigur, cirka 1914.
Charles Chaplin som vagabonden.
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

I 1907 kom Charles Chaplin på broderens foranledning med i en pantomimetrup ledet af Fred Karno, og under en turné i 1913 i USA blev Chaplin engageret af filmselskabet Keystone Comedies til deres små farcefilm. Han debuterede som skuespiller i februar 1914 i Making a Living (Chaplin som Journalist) uden den store succes, men i sin næste film, Kid Auto Races at Venice (Chaplin vil fotograferes), fandt han frem til sin vagabondfigurs karakteristiske påklædning, og det hjalp på publikumsinteressen.

Chaplin som instruktør

Chaplin blev imidlertid hurtigt utilfreds med Keystones instruktører, og efter sin tolvte film som skuespiller debuterede han i maj 1914 som selvstændig instruktør med Caught in the Rain (Chaplin og Søvngængersken). Efter 15 film for filmselskabet Essanay blev han i 1915 anset for at være Hollywoods førende komiker, og i 1916 engagerede selskabet Mutual ham til at lave 12 film. Det blev et af Chaplins bedste år. Han arbejdede endnu ikke efter et fast manuskript, men lod en idé udvikle sig under indspilningen, hvad der var en særdeles kostbar metode.

I hans film for Mutual ses et stigende socialt engagement; Chaplins figur går til modstand, og temaet er oftest individets ret til et anstændigt liv og dets kamp imod magtens repræsentanter. Da han skiftede til selskabet First National i 1918 for Hollywoods hidtil højeste honorar, fik han mulighed for at gå mere i dybden med såvel humor og satire som med personskildring og samfundskritik.

Central i denne periode var The Kid (1921, Charlies Plejebarn), der rummer et helt katalog af temaer i Chaplins produktion, flettet sammen til et moralsk eventyr af tidløs styrke. Chaplin var nu en af Hollywoods ubestridte stjerner. To år tidligere havde han dannet filmselskabet United Artists sammen med instruktøren D.W. Griffith og to af de andre førende stjerner, Mary Pickford og Douglas Fairbanks, for at få råderet over sine egne værker. United Artists fik stor glæde af Chaplins The Gold Rush (1925, Guldfeber), en af stumfilmens mest populære værker og endnu et højdepunkt i hans karriere.

Imidlertid var denne periode ikke uproblematisk for Chaplin. Allerede mens han arbejdede for First National, begyndte den improviserende arbejdsmetode at belaste produktionsomkostningerne, og hertil kom et omskifteligt privatliv. Hans første ægteskab med skuespilleren Mildred Harris (1901-1944) fra 1918 til 1920 var uharmonisk, og hans næste giftermål var også ulykkeligt. Den efterfølgende skilsmisse og pressens interesse for hans privatliv skabte store problemer og langvarige produktionsstandsninger på The Circus (1928). Alligevel fik Chaplin i 1928 tildelt en speciel Oscar for sin generelle indsats for filmkunsten og som producent af The Circus.

Tonefilmen

Image
Charles Chaplin i rollen som diktatoen i den satiriske film The Great Dictator fra 1940 om nazismens fremmarch.
Charles Chaplin som diktatoren.
Af / The Legacy Collection/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Chaplin så med skepsis på tonefilmens fremkomst i 1927. Efter hans mening skulle film først og fremmest være pantomime, og den eneste lyd, bortset fra visse specialeffekter, i hans næste film, City Lights (1931, Byens Lys), var underlægningsmusikken, som han for første gang selv komponerede. Imod forventning blev filmen en stor succes, og den efterfølgende film, Modern Times (1936, Moderne Tider), blev også optaget som en stumfilm med musikunderlægning.

Filmen havde en del af hans gamle stab på rollelisten, og den talte også Paulette Goddard (1905-1990), som Chaplin var gift med i 1933-1942. Dens sociale budskab blev af Chaplins fjender udlagt som kommunistisk propaganda, og hermed blev et politisk spil omkring personen Chaplin sat i gang. Det intensiveredes, da hans næste projekt blev kendt, en satirisk film om nazismens fremmarch og Hitlers jødeforfølgelser: The Great Dictator (1940, Diktatoren). Chaplin blev anklaget for at være politisk naiv og for banal i sit budskab, og dog fungerede filmen som beredskabsfilm i brede kredse. Også efter 2. Verdenskrig har dens humoristiske kvaliteter vist deres holdbarhed, og The Great Dictator er blevet set af et stort publikum lige siden.

En fransk massemorder blev inspirationen til Monsieur Verdoux (1947), Chaplins første film efter krigen. Den blev hans mest kontroversielle film, bidsk og provokerende og atypisk for hans hidtidige produktion. Filmen blev ikke en publikumssucces, men den har overlevet som kultfilm. Succesen vendte tilbage i 1952 med melodramaet Limelight (Rampelys), der afrundede karrieren med fortællingen om en gammel varietékunstners livsaften.

Chaplin havde forinden forladt USA pga. en lang række kontroverser med forskellige private og offentlige foreninger og institutioner, bl.a. senator Joseph McCarthys undersøgelseskommission, der anklagede Chaplin for "uamerikansk virksomhed" og bl.a. satte spørgsmålstegn ved det faktum, at Chaplin aldrig var blevet amerikansk statsborger. Han var blevet skilt fra Paulette Goddard og i 1943 gift med forfatteren Eugene O'Neills datter Oona (1925-1991), med hvem han fik otte børn; bl.a. skuespillerinden Geraldine Chaplin.

Chaplins senere karriere og eftermæle

Image
Charles Chaplins stjerne på Hollywood Boulevards Walk of Fame.

Limelight kunne have været den gamle mesters smukke sortie, men bitterhed over forfølgelserne i USA resulterede i A King in New York (1957), en ujævn satire over vulgariteter og kulturløshed i USA. Fra 1953 havde Chaplin bosat sig i den lille schweiziske by Corsier-sur-Vevey, hvor han bl.a. skrev sine erindringer My Autobiography (1964, dansk Mit liv 1964). Et af de projekter, Chaplin i 1930'erne havde tiltænkt Paulette Goddard, A Countess From Hong Kong, indspillede han i 1966 (premiere i 1967) med Sophia Loren og Marlon Brando.

I 1972 fik Charles Chaplin endnu en Æresoscar for sin samlede produktion, og i 1975 blev han adlet af Elizabeth 2. I 1992 kom filmen Chaplin, instrueret af Richard Attenborough med Robert Downey jr. (f. 1965) i rollen som Chaplin.

Charles Chaplins vigtigste film som skuespiller og instruktør

År Titel/Dansk titel Filmstudie
1914 Making a Living/Chaplin som Journalist Keystone Studios
1914 Kid Auto Races at Venice/Chaplin vil fotograferes Keystone Studios
1914 Caught in the Rain/Chaplin og Søvngængersken Keystone Studios
1914 Laughing Gas/Chaplin som Tandlæge Keystone Studios
1914 The Property Man/Chaplin som Festarrangør Keystone Studios
1914 The Face on The Bar Room Floor/Chaplin som Othello Keystone Studios
1914 The Rounders/Chaplin paa Nattesjov Keystone Studios
1914 The New Janitor/Den ny Portner Keystone Studios
1914 His Musical Career/Pianoflytteren Keystone Studios
1914 Tillies' Punctured Romance/Chaplin som Millionær Keystone Studios
1914 His Prehistoric Past/Chaplins store Drøm Keystone Studios
1915 His New Job/Chaplin som Filmsskuespiller Essanay Studios
1915 A Night Out/Chaplin paa Sold Essanay Studios
1915 The Champion/Chaplin som Mesterbokser Essanay Studios
1915 In the Park/Chaplin som Gentlemantyv Essanay Studios
1915 The Jitney Elopement/Chaplin som Chauffør Essanay Studios
1915 The Tramp/Chaplins Oplevelser paa Landet Essanay Studios
1915 By the Sea/Chaplin paa Fluepapiret Essanay Studios
1915 Work/Chaplin som Tapetserer Essanay Studios
1915 A Woman/Chaplin i Dameklæder Essanay Studios
1915 The Bank/Chaplin som Bankbud Essanay Studios
1915 Shanghaied/Da Chaplin blev shanghaiet Essanay Studios
1915 A Night in the Show/Chaplin paa Varieté Essanay Studios
1916 Carmen/Chaplin som Don José Essanay Studios
1916 Police/Chaplin som Indbrudstyv Essanay Studios
1916 The Floorwalker/Chaplin i Stormagasinet Mutual Film
1916 The Fireman/Chaplin som Brandmand Mutual Film
1916 The Vagabond/Chaplin som Vagabond Mutual Film
1916 One A.M./Charlie Chaplin Solo Mutual Film
1916 The Count/Chaplin som Greve Mutual Film
1916 The Pawnshop/Chaplin som Pantelaaner Mutual Film
1916 Behind the Screen/Chaplin i Filmsatelieret Mutual Film
1916 The Rink/Chaplin paa Rulleskøjter Mutual Film
1917 Easy Street/Chaplin som Politibetjent Mutual Film
1917 The Cure/Chaplin paa Brøndkur Mutual Film
1917 The Immigrant/Chaplin som Emigrant Mutual Film
1917 The Adventurer/Chaplin som Selskabsmand Mutual Film
1918 A Dog's Life/Et Hundeliv First National
1918 The Bond First National
1918 Shoulder Arms/Gevær paa Skulder First National
1919 Sunnyside/Paa Solsiden First National
1919 A Day's Pleasure/En Dags Fornøjelse First National
1921 The Kid/Charlies Plejebarn First National
1921 The Idle Class/Paa Fribillet First National
1922 Pay Day/Lønningsdagen First National
1923 The Pilgrim/Pilgrimmen First National
1923 A Woman of Paris/Kvinden fra Paris United Artists
1925 The Gold Rush/Guldfeber United Artists
1928 The Circus/Cirkus United Artists
1931 City Lights/Byens Lys United Artists
1936 Modern Times/Moderne Tider United Artists
1940 The Great Dictator/Diktatoren United Artists
1947 Monsieur Verdoux/Monsieur Verdoux United Artists
1952 Limelight/Rampelys United Artists
1957 A King in New York/En konge i New York United Artists
1967 A Countess from Hong Kong/Grevinden fra Hong Kong United Artists

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig