Fordi EDTA også binder calcium, har det været en hypotese, at stoffet også kunne anvendes til behandling af åreforkalkning. Afkalkning finder dog ikke sted, da kalken i blodkarrenes vægge er fastbundet. Fortalere for behandlingen har i stedet peget på en mulig gavnlig virkning af EDTA pga. dets evne til at inaktivere frie radikaler. EDTA-behandling har været meget udbredt i den vestlige verden og særligt i USA til behandling af især åreforkalkning. Der er talrige enkeltmeddelelser om gavnlig virkning, men kontrollerede undersøgelser har ikke kunnet dokumentere dette.
Den 7. september 1992 meddelte Sundhedsstyrelsen i en officiel meddelelse publiceret i Ugeskrift for Læger, at:
"[...] der efter snart 40 års erfaring med EDTA ikke foreligger tilfredsstillende videnskabelig dokumentation for, at EDTA har virkning på åreforkalkningssygdomme mv."
Og at:
"Hvor EDTA-behandlingen udøves i lægeligt regi og efter styrelsens retningslinjer, synes den ikke at være forbundet med væsentlig risiko for patienterne. Sundhedsstyrelsen finder på denne baggrund ikke grundlag for at skride ind mod behandlingen. Det kan imidlertid efter styrelsens opfattelse være risikabelt, dersom en læge bibringer en patient den opfattelse, at der foreligger videnskabeligt bevis for en selvstændig virkning af EDTA mod lidelser forårsaget af åreforkalkning."
Mange betragter EDTA til behandling af åreforkalkning som en form for alternativ medicin. Som det er karakteristisk for alternativ medicin, har behandlingen været foreslået ved en række meget forskellige lidelser som fx hjerte-kar-sygdomme, nedsat syn og kræft.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.