Fotios, ca. 820-ca. 893, patriark af Konstantinopel 858-67 og 877-86. Den første periodes strid med paven i Rom om bl.a. kirkelig overhøjhed og trosbekendelsens ordlyd (filioque) førte til et kortvarigt brud mellem Rom og Konstantinopel. Den anden periode blev afbrudt efter strid med kejseren. Fotios var en central figur i udbredelsen af kristendommen til slaverne og en af den ortodokse kirkes lærdeste patriarker, kendt for samlinger af ældre græsk litteratur, teologiske værker samt prædikener, taler og breve.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer (2)
skrev John Howard Lind
Kunne man overveje at ændre stavemåde og opslagsord til Photios, som er internationalt genkendeligt og som jeg netop sidder og bruger i artiklerne om rus (folk) og rus-riget.
svarede Adam Hyllested
Kære John. Tak for kommentaren! Der kan sikkert være fornuftige grunde til at overveje det, men det er ikke et kriterium for et ords eller et navns stavemåde i et dansk opslagsværk, at det skal være internationalt genkendeligt. Andre begrundelser skal være meget velkomne! Er det fx en mere almindeligt brugt form på dansk?
Mvh pva. redaktionen
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.