Getafe CF er en spansk fodboldklub, der blev stiftet i 1946 i Madrid-forstaden Getafe som Club Getafe Deportivo.

Faktaboks

Også kendt som

Getafe Club de Fútbol

Resultater

Klubben førte i mange år en omskiftelig tilværelse i rækkerne under Primera División eller La Liga, og i 1982 blev den opløst pga. manglende betalinger til spillerne. Året efter lykkedes det imidlertid at danne en ny klub, der i 1994 nåede den spanske 2. division og endelig i 2004 La Liga.

Getafe CF har to gange været i finalen i den spanske pokalturnering Copa del Rey, og i sæsonen 2007/2008 deltog klubben i UEFA Cuppen med danskeren Michael Laudrup som træner, hvor det lykkede at nå kvartfinalen.

I 2016 rykkede Getafe ud af La Liga efter 12 sæsoner. Året efter vendte klubben tilbage til den bedste række. I 2019 opnåede Getafe historiens bedste placering med en femteplads i La Liga.

Hjemmebane

Getafe har siden 1998 haft hjemmebane på Estadio Coliseum, der har plads til 14.700 tilskuere. Tidligere var stadion kendt under navnet Estadio Coliseum Alfonso Pérez, men i 2023 blev navnet ændret til det nuværende.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig