Gideon er i Det Gamle Testamente én af Israels dommere (Dommerbogen, kap. 6-8). Han skaffede Israel ro for dets fjender i fyrretyve år og skal have gennemført en udrensning af Baaldyrkelsen i sin hjemby, Ofra, i Manasses område. Gideon fik tilbudt kongemagten over Israel, men afviste den med henvisning til, at kun Gud kunne være Israels konge.

Faktaboks

Etymologi

Navnet Gideon betyder 'huggeren' på hebraisk.

Også kendt som

Jerubbaal, dvs. 'den, der kæmper mod Baal'.

Gideon havde 70 sønner med "mange koner", og én af dem, Abimelek, tiltog sig efter Gideons død kongemagten over Sikem, hovedbyen i Manasse.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig