Gilan er en provins i det nordvestlige Iran. Den dækker et areal på 14.820 km2 og har 2,53 millioner indbyggere (2016). Gilan ligger ud til Det Kaspiske Hav og omfatter en kystslette og tilstødende dele af Elburzbjergene. Området modtager store mængder nedbør, og der dyrkes bl.a. ris og nødder. Moderne industri, bl.a. i hovedbyen Rasht, forarbejder silke, ris og te. Fiskeriet omfatter bl.a. laks og stør, og en betydelig del af den iranske kaviar kommer fra Gilan.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.