Golmud, Geermu, Ko-erh-mu, by i den sydlige del af Qaidambækkenet i Qinghaiprovinsen i det nordvestlige Kina; 105.000 indb. (2004). Golmud ligger 2800 m.o.h. Byen er et vigtigt trafikknudepunkt og industricenter, hovedsagelig baseret på bækkenets mineralforekomster, især salte. De store landeveje Qinghai-Tibet, Qinghai-Xinjiang og vejen gennem Qinghai-Gansu-korridoren har Golmud som knudepunkt. Jernbanen fra det østlige Kina via Xining endte tidligere i Golmud. 2001-05 udbyggedes jernbanen fra Golmud til Lhasa i Tibet, som dermed med åbningen i juli 2006 er blevet den vigtigste transportforbindelse over landjorden mellem Tibet og øvrige provinser i Kina (se også Tibet-jernbanen).
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.