Hadal er en uformel æon, der omfatter den ældste del af Prækambrium, nemlig tidsintervallet fra Jordens dannelse for omkring 4.600 millioner år siden til de ældste kendte bjergarter på Jorden, som er omkring 4.000 millioner år gamle.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Hadal er afledt af Hades, den græske underverdensgud.
- Også kendt som
-
Hadeikum
Omlejrede, 4.400 millioner år gamle zirconkrystaller, som blev dannet i Hadal, giver et fingerpeg om forholdene på Jorden på det tidspunkt. Oxygenisotoperne antyder, at Jorden allerede da havde flydende vand.
De ældste bjergarter, der er fundet på Månen, er mellem 4.400 til 4.500 millioner år gamle. Nogle forskergrupper har inddelt Hadal på baggrund af Månens geologi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.