James Bond

Udsendelsen af filmen Dr. No (1962, Agent 007 — Mission: Drab) med Sean Connery i hovedrollen bragte for alvor James Bond ind i populærkulturen og indledte samtidig en af filmhistoriens mest succesrige serier, der har formået at tilpasse sig meget skiftende tider.

James Bond – den hemmelige agent 007 – er i romanerne og novellerne en effektiv og koldblodig dræber, men især i de tidlige filmudgaver er han overvejende skildret med en forsonende ironisk distance.

Senere hovedrolleindehavere som Timothy Dalton (f. 1946) og især Daniel Craig har dog i deres personificering begge lagt vægt på de mere hårdkogte og mørkere aspekter af figuren.

Erik Balling instruerede 007-parodien Slå først, Frede (1965) om en spøg og skæmt-sælger, spillet af Morten Grunwald, der får forbyttet sin kuffert med en hemmelig agents. Ove Sprogøe er agent Smith og Poul Bundgaard superskurk med mekanisk hånd. Kemien mellem de tre inspirerede Balling og Henning Bahs til Olsen-banden, der også rummer adskillige referencer til James Bond-universet.

Siden Sean Connery i 1962 tonede frem i den allerførste James Bond-spillefilm Dr. No/Agent 007 – Mission: Drab, har fem skuespillere efterfølgende haft rollen som den hårdtslående gentleman. Her ses de seks James Bond-skuespillere i kronologisk rækkefølge:

• Sean Connery
• George Lazenby
• Roger Moore
• Timothy Dalton
• Pierce Brosnan
• Daniel Craig

Barry Nelson, der medvirkede i den første tv-film i 1954, og David Niven, der i 1967 medvirkede i en James Bond-parodi, er ikke medregnet her, men de fremgår begge af listen over James Bond-film nedenfor.

Bond-film har fulgt en ret fast fortællestruktur. Der åbnes med en højspændt afslutning på en mission, som sjældent ellers har noget med resten af filmen at gøre. Dette efterfølges af en længere introsekvens med original sang skrevet til filmen. Derefter følger resten af filmen; Bond skal lokalisere og neutralisere en trussel med Englands og verdens sikkerhed, hvilket kun kan gøres ved hjælp af charme og håndgemæng. Formularen til trods er mange af Bond-filmene succesfuld underholdning og har etableret en velkendt action-stil.

Bond-karakteren selv er bevidst holdt flad uden nævneværdig personudvikling, hvilket gør serieformen lettere at håndtere, da hver film kan ses uafhængig af hinanden. Ligeledes gør dette føljetonformat, at der kan skiftes skuespiller uden at bryde en større kontinuitet. Undtagelsen herfra er Daniel Craigs fem Bond-film, som udspiller en større fortælling på tværs med en konkret afslutning.