Japan

De japanske øer har været beboet i årtusinder. De ældste spor af mennesker i området stammer fra ca. 43.000 f.v.t. Den ældste japanske historieskrivning fra 700-tallet består af myter, der fører den siddende kejserfamilies slægt tilbage til solgudindens efterkommer. Solgudinden skabte ifølge myterne verden og Japan.

Oprindeligt var beboerne samlere og jægere, men omkring år 4000 f.v.t. kom risdyrkning og landbrug til Japan fra det asiatiske fastland, og en begyndende civilisation udviklede sig omkring landsbyerne og deres rismarker. Der kom mange kulturelle påvirkninger fra Kina via Korea, især under det kinesiske Tang-dynasti omkring 700-tallet, herunder buddhismen og et skriftsprog. Japan var et isoleret øsamfund, og disse påvirkninger udviklede sig i Japan i synligt anderledes retninger end på fastlandet, men den fælles arv har altid været tydelig.

Efter mange århundreder med en feudal økonomi og et feudalt styre, det meste af tiden under skiftende shogun-familier, forsøgte et nyt styre med den unge kejser Meiji fra 1867 at modernisere landets industri og militær, så det kunne stå imod de vestlige kolonimagter, som trængte frem i Asien. Japan udviklede sig imidlertid i de følgende årtier til selv at blive en kolonimagt, og japansk aggression over for nabolandene i Asien førte landet ud i en ødelæggende krig mod ikke kun nabolandene, men også en vestlig alliance under amerikansk ledelse. Denne blodige krig førte til et ydmygende nederlag i 1945. Det er på ruinerne af det fornedrede Japan, der kom ud af krigen, at efterkrigstidens økonomiske vækst har fundet sted.

• Læs mere om Japans historie, Japans statsoverhoveder

Japan er et ørige med fire store og en række mindre øer. Store dele af landet er præget af uvejsomme og skovklædte bjerge, men enhver flod- eller kystslette er uhyre intensivt udnyttet og meget tætbefolket. Over halvdelen af befolkningen bor langs Stillehavskysten mellem Tokyo og Hiroshima.

Jordskælv og vulkansk aktivitet er dagligdag i Japan, men de færreste jordskælv medfører større ødelæggelser. De fleste er af moderat styrke, og alle bygninger er opført efter strenge jordskælvsregler. Dog rammes landet med mellemrum af voldsomme jordskælv med store ødelæggelser til følge; senest i Kobe i 1995 og Tohoku-regionen i nordøst i 2011. Et jordskælv omkring selve Tokyo og Yokohama i 1923 kostede dengang 123.000 menneskeliv.

Den nordlige del af landet ligger i den tempererede zone. Grænsen til subtropisk klima går lidt nord for Tokyo. De sydligste øer (Okinawa og en række mindre øer) har tropisk klima. Om vinteren presser højtryk over Sibirien kold luft hen over Det Japanske Hav. Det giver kraftigt snefald i det nordvestlige Japan, mens østkysten mod Stillehavet ligger i læ både for kulden og nedbøren. Om sommeren blæser varme, fugtige vinde ind fra Stillehavet og giver nedbør på den østvendte side af bjergene. I de senere år har klimaændringer givet den ene varmerekord om sommeren efter den anden over hele landet.

• Læs mere om Japans geografi, Japans geologi

Japan er et konstitutionelt monarki. Forfatningen fra 1947 forpligter Japan til for altid at afstå fra at løse internationale konflikter med militære midler. Landet må dog ifølge den aktuelle tolkning handle i selvforsvar. Japans militære "selvforsvarsstyrker" bestod i 2025 af 220.000 medlemmer. Kejseren er symbol på den japanske nation og statens repræsentative overhoved, men uden formel politisk magt. Parlamentet har efter britisk model to kamre, et underhus og et overhus.

Efter en periode efter 2. Verdenskrig med flydende grænser mellem partierne antog det japanske partisystem i 1955 en fast struktur med et dominerende parti, LDP, Det Liberal-demokratiske Parti, som har siddet i regering med eller uden koalitionspartnere i langt de fleste år siden da.

Japan var i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne en af de hurtigst voksende økonomier i verden. Samtidig skabte man dengang et forholdsvis egalitært samfund. Siden den såkaldte "bobleøkonomi", hvor spekulation forårsagede, at aktie- og ejendomspriser steg til vanvittige højder, bristede i 1990, har man haft tre årtier med relativ økonomisk stilstand og deflation. Japan er stadig i forhold til nabolandene et rigt samfund, men færre er trods lav arbejdsløshed fast tilknyttet arbejdsmarkedet, og uligheden har derfor været stigende i den periode.

• Læs mere om Japans økonomi, Japans retssystem, fagbevægelsen i Japan, Japans nationalflag, massemedier i Japan, sociale forhold i Japan, Japanske folkeslag, politiske partier i Japan, sundhedsforhold i Japan

Harmoni er et nøglebegreb inden for japansk kultur. Man opdrages til at lade være med at skabe konflikter og indordne sig under gældende hierarkier i hjemmet og på arbejdspladsen. Det afspejler, at kulturen stadig er stærkt påvirket af konfutsianske principper, hvilket traditionelt også tildeler mænd og kvinder meget forskellige roller i samfundet og bidrager til et kønsopdelt samfund.

Japans to dominerende religioner er shinto og buddhisme, som eksisterer side om side. Man kan groft sagt sige, at der har udviklet sig en arbejdsdeling, hvor shinto tager sig af livets lyse stunder, festivaler og fejring af børn og unges opvækst, mens buddhismen står for begravelser og gravpladser. Indtil for få år siden ville de fleste familier sige, at de var såvel shintoister som buddhister. Ikke fordi de troede på noget overnaturligt, men fordi ceremonier og ritualer inden for begge religioner havde mening og betydning for dem. Men i dag er der flere og flere, der kalder sig selv for ikke-religiøse.

Japans kunst og kunsthåndværk har historisk haft en stærk kinesisk inspiration, men har udviklet en egen æstetik med vægt på enkelhed og naturens egne materialer. Det gælder billedkunst, keramik, lakarbejder, arkitektur og byggeri og mange andre kunstformer.

De første aviser af international standard begyndte at udkomme i 1880'erne. Elektroniske medier spiller en betydelig rolle i landet, og det samme gør mobile sociale medier.

De generelle mål for det japanske uddannelsessystem har i efterkrigstiden været at udvikle det enkelte individs personlighed. Men pædagogikken er generelt mere kollektiv og præget af envejskommunikation fra lærer til elev. Indlæring af det japanske sprog kræver terperi og udenadslære, og det smitter af på andre fag. Samtidig præger det undervisningen, at alle test og eksamener er skriftlige, så man trænes ikke i mundtlige udtryk, diskussion og fremlæggelser i samme grad, som man gør i for eksempel Danmark. Adgangseksamener til mellemskole, gymnasium og universitet er meget afgørende for unge menneskers muligheder i tilværelsen.

• Læs mere om Japans uddannelsessystem, kultur og livsstil i Japan, Japans religioner, kunsthåndværk i Japan, japansk køkken

Målt i antal modersmålsbrugere er japansk et af verdens ti største sprog. Sprogets genetiske slægtskab med andre sprog er ikke klart påvist. Japansk skrift er udviklet på baggrund af kinesiske skrifttegn, men kinesisk og japansk er som talesprog ikke genetisk beslægtede sprog. Nogle af de japanske dialekter er indbyrdes uforståelige, men de fortrænges efterhånden af standardsproget, der er baseret på Tokyo-dialekten.

• Læs mere om Japans sprog, japansk, kanji

Diplomatiske forbindelser mellem Japan og Danmark blev allerede etableret, da en traktat om venskab, handel og navigation blev underskrevet i 1867. Siden har forbindelserne mellem de to lande – bortset fra krigsårene i 1930’erne og 1940’erne – været stærke og velkonsoliderede det meste af tiden.

Handelen er på trods af afstanden omfattende. Japan eksporterer især biler og elektronik til Danmark, og Danmark eksporterer medicin, ost og svinekød til Japan. Der er tradition for tæt samarbejde og indbyrdes inspiration inden for arkitektur og design.

I 2014 indgik regeringscheferne for de to lande et såkaldt strategisk partnerskab, der yderligere styrker samarbejdet inden for politik, økonomi, videnskab, kultur og andre områder.

• lande i Asien