Image
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Jenle er et dansk forfattermuseum og kunstnerhjem, hvor forfatter Jeppe Aakjær og billedskærer Nanna Aakjær boede fra 1906 og frem til hhv. 1930 og 1962. Stedet var i den efterfølgende families varetægt frem til 2001. Jenle er beliggende østligt på halvøen Salling ved Limfjorden.

Opførelse

Image
Af /Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix.

Gården er opført i 1906-1907 på en højt beliggende mark med udsigt over Astrup Vig. Bygherre var Jeppe Aakjær og Nanna Aakjær, med familie, efter tegninger af arkitekt Povl Baumann. Navnet »Jenle« er en jysk form af enlig, navngivet af Jeppe Aakjær.

Det statelige stuehus i vandskuret gulkalk med rødt tegltag havde træk der pegede frem mod stilen i Bedre Byggeskik. I 1920’erne anlagdes en stor, rumopdelt bondegårdshave med bl.a. rosenhave, frugthave, opholdshave med hvidmalede træmøbler, dam, lysthus, og en tilflyttet vindmølle. Gården var i årene 1908-1930 sted for de årlige Jenle-fester, der med politiske og kulturelle taler blev folkelige tilløbsstykker.

Ombygninger og ejerskab

Både stuehus og udbygninger undergik en del forandringer gennem årene, som var mange, idet gården blev beboet af familien helt frem til 2001. I 1963 åbnedes Jenle delvis for offentligheden, i 1981 blev det overdraget til staten og samtidig fredet, ligesom haveanlægget og dets vandudsigt har gennemgået en bevarende renovering. I skoven syd for huset findes ægteparret Aakjærs urnegravsted med sten. Siden 2022 ejes stedet af Skive kommune. Den seneste renovering af stuehuset er fra 2025.

Tilknytning til Aakjærselskabet

Aakjærselskabet – i dag Danmarks i antal største litteraturselskab – blev dannet i 1980 og har stået for en del af driften af stedet. Det har betydet en stadig udbygning af mindestuer, udstillinger i udbygningerne og informationsvirksomhed og events. Derudover er Jenle-festen blev genoplivet og er siden 1981 igen afholdt årligt. I museet står rum og interiør med stor autenticitet. Bemærkelsesværdigt er Jeppe Aakjærs arbejdsværelse på 1. sal, hvor det atelierlignende vindue giver udsigt til den natur og det landbrugslandskab, han skrev om.

Tilgængelighed

Der er sæsonåbent for publikum og stedet drives for entreindtægter, offentlige tilskud og private fondsmidler. En tidligere forvalterbolig er indrettet til studiebolig og refugium til leje for blandt andre forfattere og kunstnere.

Jeppe og Nanna Aakjær

Jeppe Aakjær slog sig efter et omskifteligt liv med friskole og højskole, udlandsrejser og politisk agitation, studier og journalistpraksis i København samt et opløst ægteskab ned på det nybyggede Jenle, der lå tæt på hans fødeegn.

Fra 1899 havde han opbygget en succesfuld forfatterkarriere med prosa og lyrik i mange genrer, og hans fortsatte omfangsrige og estimerede forfattervirke, herunder også mange kultur- og lokalhistoriske udgivelser, blev til på Jenle frem til hans død.

Nanna Aakjær var uddannet snedker og billedskærer, og drev også sin kunstneriske praksis fra Jenle, hvor hun boede indtil sin død. Hendes udsmykning af stedets bygninger udgør et betydeligt stykke kulturhistorie og fremhæver stedet ikke blot som et forfatterhjem, men som et kunstnerhjem i bredere forstand.

Jenle er blandt de bedste bevarede kunstnerhjem i Norden, og som forfattermuseum blandt de største i Danmark. Det har stor betydning som kulturhistorisk miljø og er et vigtigt besøgssted for turister på egnen sammen med de delvis fredede naturomgivelser.

Digterruter

Digterruten for Jeppe Aakjær har udgangspunkt fra stedet og følges via vandring gennem egnens karakteristiske terræn med skilte og lytteposter undervejs. Den er en del af det landsdækkende partnerskabs-initiativ Danske Digterruter, der blev påbegyndt 2021. Ruterne kan findes på danskedigterruter.dk.

Læs mere i Lex

Videre læsning

  • S. Bjerre: Livet på Jenle 1905-1926 – Nanna og Jeppe Aakjærs hjem, 1985, Hans Reitzels Forlag.
  • Forfatternes Danmark. Ved M. Winge og B. Tao Michaëlis, 2003, Politikens Forlag.
  • N.D. Lund: »Litteraturen og forfatteren på museum. Traditionsformidling udfordret af den stigende musealisering«, Nordisk Museologi 2016/1.
  • P. Dahl: »Danske forfattermuseer – former og formidling«. I: L. Skytte Jakobsen et al. (red.) Museologi mellem fagene, 2021, Aarhus Universitetsforlag.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig