Faktaboks

Jesse Jackson

Jesse Louis Jackson

Født
8. oktober 1941, Greenville, South Carolina, USA
Image
Af //AP/Ritzau Scanpix.

Jesse Jackson er en amerikansk borgerrettighedsforkæmper og politiker. Han blev aktiv i den sorte borgerrettighedsbevægelse i 1963; her var han en nær medarbejder til Martin Luther King.

Jesse Jacksons politiske karriere

Jesse Jackson var leder af forskellige sociale programmer for sorte, bl.a. af Operation Breadbasket 1967-1971, og i 1971 grundlagde han Operation PUSH (People United to Save Humanity). Jesse Jackson blev tillige i 1968 ordineret som baptistpræst.

Efter at have iværksat en vælgerregistreringskampagne i 1983 forsøgte han at blive nomineret som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat i 1984 og 1988; selvom dette ikke lykkedes, vakte hans kampagne stor entusiasme blandt sorte og andre minoriteter.

Jesse Jackson blev 1997 udnævnt til USA's særlige udsending i Afrika og har flere gange forhandlet frigivelse af amerikanske fanger i udlandet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig