Marmorbroen

Med opførelsen af det første Christiansborg Slot blev der brug for en bro, der førte direkte ind til slottet. Slottets bygherre, Christian 6., havde oprindeligt tænkt sig, at den af hensyn til skibstrafikken på kanalen skulle udformes som en vindebro. Men dette ønske var svært at forene med, at broen skulle danne en fornem optakt til slottet, og at den udover en bane til vogne også skulle have brede fortove. Slottet skulle jo rumme både hof og centraladministration foruden boliger til de fleste ansatte. Dertil kom, at det havde en aflægger i det kommende Prinsens Palæ, det nuværende Nationalmuseum, på den anden side af kanalen. Mange hundrede personer skulle altså dagligt over den nye bro, og de fleste til fods.

Frem for at gå videre med tanken om vindebroen, leverede Nicolai Eigtved i 1739 en tegning til en fast bro, som ind imod slottet endte i en gitterport mellem to pavilloner. Denne tegning blev accepteret og lagt til grund for arbejdet på den nye bro, der dog ikke blev helt så rigt udsmykket, som Eigtved havde foreslået. Broen blev funderet på et slyngværk af træ med cement og fik en kerne af mursten beklædt med sandsten. Dens opførelse blev forsinket af problemer med sandstensleverancerne og af økonomiske prioriteringer, og den stod først færdig i 1745. Herefter gik der endnu seks år, før porten mellem de to pavilloner kom til. Den synes ifølge ældre afbildninger at have været et pragtfuldt smedejernsarbejde. Men den blev allerede i 1830’erne nedtaget og solgt som gammelt jern.

Både det første og det andet Christiansborg gik op i luer i henholdsvis 1794 og 1884. Men Marmorbroen og det ridebaneanlæg med stalde og ridehus, som lå den nærmest, overlevede begge brande.

Broens vejbelægning og dens belysning er flere gange blevet udskiftet. Selve broen gennemgik i perioden 1970-1995 en stærkt tiltrængt restaurering under ledelse af arkitekt Erik Hansen (1927-2016) og med billedhuggerne Eric Erlandsen, Johan Galster og Povl Søndergaard til at tage sig af dens udsmykning.

Broen, der spænder med tre flade buer over Frederiksholms Kanal, afgrænses med en balustrade, der på begge bredder svinges indbydende ud. Balustradens slyngbåndsmønster er yderst karakteristisk. Eigtved gentog det på gelænderet langs alle sine trapper, idet han på de fornemste steder tilføjede lidt mere ornamentik, og han dannede skole, idet mønsteret fortsat blev brugt i dansk arkitektur i generationer efter hans død.

Bropillerne er dekoreret med fire store portrætmedaljoner og ornamenter i rokokostil. Denne udsmykning blev udført under ledelse af billedhuggeren Louis-Augustin Le Clerc, og udgør nu en af de ganske få overleverede rester af den franskfødte multikunstners indsats på slottene Christiansborg og Hirschholm. Pavillonerne er reelt blot et par brede porte med siddepladser til de vandrende, der måtte søge ly i regnvejr. Men med deres tyngde og svungne, pyramideformede tage, som toppes af siddende figurer omkring kroner med kongeparrets monogrammer, står de som en selvstændig, markant optakt til slotsanlægget. Tagdekorationerne er ligesom et par rocailler over portåbningerne samt en indre udsmykning med blandt andet trofæer udført af billedhuggeren J.C. Petzold.

• Christiansborg Slot
• Slotsholmen
• broer i Danmark