NEP, (russ., fork.f. Novaja ekonomitjeskaja politika 'den nye økonomiske politik'), Sovjetstatens økonomiske politik 1921-29/30. NEP blev lanceret af Lenin som en afløser for den radikale krigskommunisme, der indførtes 1918 og var kendetegnet af stram statsstyring og omfattende nationaliseringer. Under NEP beholdt staten kontrollen med storindustrien, transportsektoren, bankvæsenet og engros- og udenrigshandelen, mens mindre håndværks- og industrivirksomheder nu frit kunne etablere sig, ligesom det meste af detailhandelen gik over på private hænder. Bønderne slap desuden for tvangsafleveringer af korn til staten og fik i stedet mulighed for at sælge deres varer på det frie marked. Indførelsen af NEP var først og fremmest et forsøg på at forbedre forholdet til bønderne og overvinde den dybe krise, som det sovjetiske samfund befandt sig i efter borgerkrigen. Men den nye politik rummede mange økonomiske og ideologiske modsætninger og skabte snart intern strid i den sovjetiske ledelse. I slutningen af 1920'erne måtte NEP vige for "Stalinrevolutionen", der indebar en tvangsmæssig kollektivisering af landbruget og en tilsvarende hårdhændet opbygning af et stærkt centralistisk planøkonomisk system uden plads til privat erhvervsvirksomhed.