Nereus er en græsk havmand, søn af Pontos og Gaia. Han bor på havets bund med sine 50 døtre, nereiderne, og er ligesom Proteus berømt for sine profetiske evner og for sin retsindighed. Nereus, som hos Homer kaldes "den gamle fra havet", synes ikke at have haft nogen kult i historisk tid. I Heraklessagnene må Nereus efter heftig kamp afsløre vejen til hesperidernes have for helten. Nereus afbildes i kunsten snart med fiske- eller slangehale, snart i fuld menneskeskikkelse.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.