Nevis er en ø i Caribien. Den indgår i østaten Saint Kitts og Nevis, men har udstrakt selvstyre. Den har et areal på 93 km2 og 12.100 indbyggere (2006).
Øen er af vulkansk oprindelse (Nevis Peak, 985 m) og er præget af eksklusiv turisme. I 1998 stemte et flertal, men ikke de nødvendige to tredjedele af vælgerne, ja til helt at løsrive Nevis fra Saint Kitts.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.