Roraima er en delstat i Brasiliens Amazonasregion. Den har et areal på 225.116 km2 og 469.500 indbyggere (2012). Delstaten blev oprettet i 1990.
Den grænser op til Venezuela og Guyana; de sydlige og vestlige dele er dækket af regnskov, mens området omkring hovedstaden Boa Vista mod nordøst er savanne, velegnet til ekstensiv kvægavl. Herudover har den tyndtbefolkede stat tømmerhugst samt udvinding af guld og diamanter; sidstnævnte foregår især på yanomami-indianernes territorium, hvilket løbende har medført alvorlige konflikter og overgreb på indianerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.