Faktaboks

Roy Orbison

Roy Kelton Orbison

Født
23. april 1936, Vernon, Texas, USA
Død
6. december 1988
Image
Sangeren og guitaristen Roy Orbison. Udateret foto.
Roy Orbison
Af /Ritzau Scanpix.

Roy Orbison var en amerikansk sanger, guitarist og komponist.

Han fik sit musikalske gennembrud med singlen Ooby Doobie (1956) og opnåede stor popularitet med sin bløde, melodiske, let melankolske rock and roll-stil kulminerende i 1964 med sangen Oh, Pretty Woman, der i 1990 fik en verdensomspændende renæssance på soundtracket til succesfilmen Pretty Woman.

The Travelling Wilburys

Roy Orbison fik comebacks i 1970'erne og 1980'erne og var til sin død medlem af fritidsbandet The Travelling Wilburys, der også omfattede George Harrison, Bob Dylan, Tom Petty (1950-2017) og Jeff Lynne.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig