Rudolf Hess

Hess meldte sig i 1914 frivilligt til tysk militær, deltog i 1. Verdenskrig, hvor han flere gange blev såret og avancerede til løjtnant ved infanteriet. Efter krigen studerede han nationaløkonomi i München og meldte sig allerede i 1920 ind i nazistpartiet NSDAP. Han kom under indflydelse af det højreradikale Thule-Gesellschaft og blev stærkt inspireret af Karl Haushofers (1869-1946) teori om geopolitik og Lebensraum.

Efter det mislykkede Ølstuekup i 1923 blev Hess arresteret og idømt 18 måneders fængsel, som han afsonede sammen med Hitler og andre dømte kupfolk i fængslet i Landsberg. Ligesom Hitler blev han dog løsladt før tid. I fængslet kom Hess til at fungere som Hitlers privatsekretær og nedskrev efter diktat første bind af dennes bog Mein Kampf. Fra udnævnelsen til Hitlers stedfortræder i 1933 fungerede Hess som partiapparatets daglige leder og fik samme år rang af minister. Reelt overtog hans sekretær Martin Bormann dog mere og mere ledelsen af partiet.

Hess var ikke noget magtmenneske. Og selvom han i 1939 formelt blev placeret som nr. 3 i det nazistiske hierarki (efter Hitler og Hermann Göring), var hans politiske magt og betydning beskeden. Han fungerede fortrinsvis som Hitlers talerør.

Da Hitler i efteråret 1940 – uden at det var lykkedes at tvinge Storbritannien i knæ – besluttede at angribe Sovjetunionen, blev Hess bange for, at Tyskland ikke havde kræfter til at gennemføre en krig på to fronter samtidigt, og den 10. maj 1941 fløj han alene og på eget initiativ til Skotland og kastede sig ud med faldskærm. Formålet var at forsøge at få fredsforhandlinger i gang med den britiske regering for at skaffe Tyskland ryggen fri til Sovjetfelttoget. Briterne satte dog bare Hess i fængsel, og Hitler distancerede sig fra aktionen, mens den nazistiske propaganda udlagde det, som om Hess var blevet sindssyg.

Ved Nürnbergprocessen 1945/46 blev Rudolf Hess kendt skyldig i flere anklagepunkter og idømt livsvarigt fængsel. Dommen overvurderede dog hans faktiske indflydelse i det nazistiske regime. Efter mere end 40 års fængselsophold begik Rudolf Hess i 1987 selvmord i Spandaufængslet i Berlin, hvor han sad som den sidste af de dømte nazistiske krigsforbrydere fra den store Nürnbergproces. Efterfølgende blev hans grav i Wunsiedel (Bayern) paradoksalt nok valfartssted for højreekstremister, hvorfor den i 2011 blev sløjfet, og hans jordiske rester brændt og spredt ud i havet.

• 2. Verdenskrig
• Adolf Hitler
• Ølstuekuppet
• Nürnbergprocessen