Sam & Dave var en amerikansk vokalduo, der bestod af Sam Moore (1935-2025) og Dave Prater (1937-1988).

Efter fire succesløse år med gospelinspireret rhythm'n'blues slog duoen igennem i 1966 med en meget kropslig soulstil og et medrivende sceneshow. Sangskriverne Isaac Hayes (1942-2008) og David Porter (født 1941) sikrede Sam & Dave klassikerstatus, ikke mindst med sangene Soul Man og Hold On I'm Coming (begge 1966).

Duoen, som havde indbyrdes problemer bag scenen, opløstes i 1970.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig