Satorformlen

Tidligere troede man, at kvadratet blev opfundet af forfulgte kristne, der via denne graffiti kunne identificere sig som kristne. Det er blevet påpeget, at bogstaverne kan omarrangeres så de danner et anagram ”A – PATER NOSTER (“Fadervor”) – O” i form af et kors, der krydser ved N, hvor TENET også danner et kors. Kombinationen af bogstaverne A og O (Alpha og Omega) er et kendt kristent symbol. Således ville satorformlen have fungeret som et tidlig kristent kryptogram.

I dag er de fleste forskere dog tøvende overfor denne tolkning, der ikke desto mindre er blevet populær i formidlingen af den tidlige kristendom. Forskernes tøven hænger sammen med at satorformlen flere gange er fundet i en kontekst, der på grund af datering ikke kan være kristen. Først i 4. århundrede e.Kr., længe efter at kristenforfølgelserne var slut, synes der at have været en klar forbindelse mellem ordspillet og kristne. Forskere hælder i dag derfor mere til at tidlige sator-graffitier skal forstås som en form for ”kryds og tværs-komposition” af enten hedensk eller jødisk oprindelse, der senere blev ”adopteret” som kristent symbol på samme måde som mange andre symboler. En lignende bogstavformel, der går ”ROMA – OLIM – MILO – AMOR” og ingen religiøse undertoner har, er fundet indridset som graffiti i både Pompeji og Ostia og illustrerer hvordan romerne fandt glæde i denne form for grafiske ordspil.

Der er dog næppe tvivl om at satorkvadratet i middelalderen blev anvendt som en quasi-kristen trylle- og beskyttelsesformel, hvor det optræder i middelalderlige ”tryllebøger” over det meste af Europa.

• Kryptogram
• Kristenforfølgelser