Serifos

Serifos er præget af lave, nøgne bjerge (højeste punkt er 585 m) og små, frugtbare dale, hvor der dyrkes druer, oliven og frugt. Kystlinjen er meget ujævn og klippefyldt specielt på vestsiden, mens østsiden har fine sandstrande nord og syd for havnebyen Livadi med 505 indbyggere i 2021.

Fra Livadi er der færge- og flyvebådsforbindelse til Piræus og omkringliggende øer. Megalo Livadi på øens sydvestlige side er antagelig stedet for den antikke Serifos by og havn. Her var i årene fra 1880 til 1920 brydning af jernmalm, der blev udskibet til Vesteuropa. Øen har de sidste 20 år haft en beskeden men stigende turisme.

Serifos deltog i Perserkrigene først på persernes side og senere på Athens. Øen var medlem af Det Deliske Søforbund og senere underlagt makedonerne og romerne. Romerske kejsere brugte øen til eksilering af politiske fanger. Øen blev besat af venetianerne fra 1207 frem til osmannisk besættelse i 1617.

Serifos blev indlemmet i Grækenland efter Den Græske Frihedskrig fra 1821 til 1829.

• Grækenland
• Kykladerne
• Det Ægæiske Hav
• Den Sydægæiske Region