Sikinos

I dag har Sikinos kun omkring 253 permanente indbyggere (2021), der for en stor del er beskæftiget med landbrug, fiskeri, olivenproduktion og biavl.

Der er desuden produktion af udsøgte vine fra mindre vingårde, der er beliggende på den nordvestlige del af øen i en højde af 400 meter, hvor vinstokkene vokser på de gamle terrasser. Vin fra Sikinos produceres bl.a. af druesorterne Assyrtiko, Aidani og Monemvasia.

Oppe over Chora finder man klosteret Zoodochou Pigi (Moní Zoodóchou Pigís), der blev opført som et nonnekloster i 1690. Det var en periode med udbredt pirateri, så klosteret blev også anvendt til at beskytte øens beboere, der søgte ly bag dets høje fæstningsmure. Klosteret blev nedlagt i 1834, da der på det tidspunkt kun boede et par nonner. Klosteret lå forladt i en ruinøs tilstand i årevis, før en omfattende restaurering blev iværksat i begyndelsen af 2010'erne. I dag passer et fællesskab af nonner jorden og haverne og servicerer besøgende

På den vestlige del af Sikinos ligger det tidligere kloster Episkopi. Kirkebygningen (Naós tis Episkopís) er i sin grundsubstans et genanvendt tempellignende kubisk mausoleum.

Mausoleet stammer fra romertiden og blev opført i 200-tallet e.v.t. Bygningen har bevaret sin oprindelige antikke form intakt. Det skyldes, at den blev genanvendt fra omkring 700-tallet i byzantinsk tid og ved få forandringer omdannet til en byzantinsk ortodoks kristen kirke. De ændringer, der blev udført i middelalderen, respekterede den antikke bygning og bevarede dens oprindelige arkitektur næsten intakt.

I 1600-tallet fik kirken et par hvælvinger, kuppel og nye døre og anlægget blev udvidet med forskellige sidebygninger og omdannet til et kloster, der fik navnet Episkopi. Kirkebygningen, der var blevet alvorligt beskadiget af jordskælv og forskellige indgreb gennem århundreder, blev nedlagt i 1940.

I 2016 blev det besluttet at restaurere kirkebygningen og sidebygningerne og genåbne dem for offentligheden. Restaureringen blev varetaget af Eforatet for Kykladernes Oldtidssager (Eforeía Archaiotíton Kykládon). I 2022 blev restaureringen af Episkopi tildelt Europa Nostra-prisen.

Arkæologiske fund på Sikinos viser, at øen var beboet fra mykensk tid. Fra 900-tallet f.v.t. kan der påvises joniske bosættelser på den sydvestlige del af øen i nærheden af Episkopi. Efter en kort persisk besættelse i 400-tallet f.v.t. under Perserkrigene, blev øen medlem af Det Deliske Søforbund.

Sikinos kom efter en periode under ptolemæerne under romersk herredømme. I romertiden fungerede øen først og fremmet som exilium, det vil sige opholdssted for udviste personer. Ved slutningen af 300-tallet blev øen en del af Det Byzantinske Rige.

I begyndelsen af 1200-tallet kom Sikinos under det venetianske hertugdømme, der havde centrum på den kykladiske ø Naxos, for derefter atter at blive byzantinsk. I 1400-tallet kom øen igen under venetianerne, som blev afløst af osmannerne, som slog sig permanent ned på øen i 1600-tallet.

I årene fra 1770 til 1774 i forbindelse med de russisk-tyrkiske krige var russerne kortvarigt på Sikinos, hvorefter osmannerne kom tilbage. I 1832 efter Den Græske Frihedskrig blev Sikinos en del af den nye græske stat.

Under 2. Verdenskrig blev Sikinos besat, først af italienerne i årene fra 1941 til 1943 og derefter af tyskerne til 1944. Siden 2. Verdenskrig udvandrede talrige af Sikinos' beboere, især til Australien og USA.

• Kykladerne
• Den Sydægæiske Region
• kykladisk kultur
• Grækenland