Strabon, ca. -65-ca. 25, græsk geograf og historiker. Strabon blev født i den pontiske by Amaseia (det nuværende Amasya i Tyrkiet), men tilbragte en stor del af sin ungdom i Rom og på rejser i Mellemøsten, bl.a. Egypten. På baggrund heraf, men især på grundlag af tidligere skrifter forfattede han et historieværk på 47 bøger, som kun kendes i enkelte uddrag modsat hans geografiske værk på 17 bøger, hvori han beskriver Romerrigets provinser én efter én, byer og steder, befolkning og skikke mv. Skriftet er en vigtig kilde til forholdene i Romerriget på augustæisk tid.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.