THC er det vigtigste virkestof i cannabisprodukter som hash og marihuana. THC er en forkortelse for tetrahydrocannabinol og refererer ofte til isomeren delta-9-thc. Indholdet af THC i cannabisprodukter er steget over hele verden i 2000-tallet. I Danmark er renheden af THC i hash næsten tredoblet siden perioden før 2012 og ligger nu på et stabilt højt niveau. THC-indholdet i dansk hash er målt til 28 procent. Andre produkter, der indeholder THC, såsom blandt andet slik og salver, er blevet tiltagende populære.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Tetrahydrocannabinol
THC bruges også i medicinsk behandling af personer med alvorlig kræftsygdom, stærke smerter som ikke lindres af godkendte lægemidler eller spasticitet ved multipel sklerose (MS).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.