Teheran. Udsigt over storbyen. I baggrunden ses Elburzbjergene og det 435 m høje Borj e-Milad fra 2009.
Teheran er Irans hovedstad og hovedstad for Teheran-provinsen. Der er 9 mio. indbyggere (2016) i selve byen og 15,8 mio i storbyområdet. Teheran ligger i 1000 m højde på et skrånende plateau neden for Elburzbjergene, som adskiller byen fra Det Kaspiske Hav.
Tehrān (persisk)
I et mellemøstligt perspektiv er Teherans historie kort, da den blot går tilbage til 1000-tallet. Under Qajardynastiet i 1700-tallet blev byen hovedstad, og palads- og byanlæg udbyggedes med bl.a. en ottekantet mur med 12 byporte. Under Pahlavidynastiet i 1900-tallet blev byudviklingen forstærket, og shahen flyttede til det nordvestlige Teheran, hvor der i et stort parkanlæg blev etableret paladser til familien, samtidig med at byen blev udbygget til en moderne storby med tydeligt vestligt præg. Bl.a. opførtes mange bygninger i neoklassisk stil af vestlige og eksilrussiske arkitekter.
Under den sidste shah, Mohammad-Reza Pahlavi, udvikledes byen til moderne metropol, en udvikling som blev mulig grundet landets stigende olieindtægter. Shahen lod flere monumentale og prestigeprægede bygningsværker opføre, bl.a. Borj-e-Shahyad ('shah-hyldest-tårnet'), som efter 1979 blev omdøbt til Borj-e-Azadi ('frihedstårnet'). Vejnettet blev udvidet, bl.a. med Khiyabun-e Vali-ye Asr (Vali-Asr), Teherans berømte allé, som er en af verdens længste bygader.
Byvækstens tempo og mangel på byplanlægning førte dog til en kaotisk udvikling, hvor især yderkvartererne voksede ude af kontrol.
Teheran var centrum for opgøret med shahen, og i den islamiske revolution udgjorde byens studenter en vigtig del af fortroppen. Krigen med Irak (1980-1988) medførte betydelige vandringer internt i landet, og mange bosatte sig i hovedstaden. Ligeledes er mange flygtninge fra Afghanistan kommet hertil. Efter 1979 blev bybilledet præget af vægmalerier med revolutionsmotiver, portrætter af ayatollah Ruhollah Khomeini og slagord foruden af de mange kvinder i sort chador.
Handlende i Teherans store basar. Foto fra juni 2024.
Teheran fremtræder i dag som en moderne storby. Den består af 22 kommuner, hver med eget administrative centrum. Generelt er de mere velhavende befolkningsgrupper samlet i byens nordlige del, og de mindst privilegerede i den sydlige del. I centrum af byen ligger den gamle basar, statslige institutioner såvel som universiteter. Få udenlandske selskaber opererer i Teheran på grund af Irans problemfyldte forhold til omverdenen. I de senere år er Teheran til gengæld omdrejningspunkt for en større teknologi-fokuseret start-up industri.
Siden 1990'erne er det blevet forsøgt at løse de store problemer for trafik og anden infrastruktur; bl.a. blev der bygget gennemfartsveje med vejtunneller, men den enorme trafik går fortsat jævnlig helt i stå. Der blev også ofret store summer på parkanlæg, men Teheran er stadig stærkt plaget af luftforurening både pga. trafikken og byens omfattende industri. Byen er jævnligt dækket af en tyk dyne af smog.
Bygningen af et bybanenet i storbyen indledtes allerede under shahstyret. Men den første linje, til forstaden Mehrshahr, åbnede først i 1999. Den første undergrundsbane åbnede i 2000. I dag er undergrundsbanen Mellemøstens største med 122 stationer.
Teheran er Irans uddannelsescentrum med mange studerende fra både ind- og udland. Den første moderne polytekniske uddannelsesinstitution, Dar ol-Fonun, blev grundlagt i 1851.
I dag omfatter videregående uddannelse en bred vifte af universiteter og institutter, herunder Teheran Universitet (grundlagt i 1934), Sharif Universitet (grundlagt i 1966) og Amir Kabir Universitet (grundlagt i 1928), som alle tre er kendte for høje akademiske standarder. Uddannelserne spænder over mange fagområder men med særlig fokus på ingeniørvidenskab, medicin og teknologi.
Fra 1800-tallet er bevaret rester af shahernes residenskvarter i byens centrum med Golestan-palæet som vigtigste bygning. Umiddelbart syd herfor ligger den store basar. Det danske ingeniørfirma Kampsax har i 1930'erne opført Teherans hovedbanegård, mens Jørn Utzon sammen med Hans Munk Hansen (1929-2021) har tegnet en bygning til den iranske nationalbank (1959-1962).
Teheran er i dag centrum for den iranske kunstscene, mode- og filmindustri samt anden kulturel aktivitet.
Blandt mange museer er de betydeligste Det Arkæologiske Museum med samlinger fra forhistorisk tid til 1800-tallet og Teherans Museum for Kontemporær Kunst, der indeholder én af de vigtigste samlinger af moderne europæisk og amerikansk kunst udenfor Vesten. Teheran har desuden en lang række store parker, og i byens nordlige udkanter ligger også stier til bjergvandring samt skisportsteder.
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.