Tell Laylan, ruinhøj på Khabursletten i det nordøstlige Syrien. Den er identificeret som oldtidsbyen Shubat Enlil, der var hovedstad for den oldassyriske storkonge Shamshi-Adad. De ældste levn er fra 6. årtusinde f.Kr. Herefter synes der at have været by på stedet indtil midten af 1700-t. f.Kr., da byen blev ødelagt af babylonierkongen Hammurapi. Der er udgravet templer og paladser med arkiver indeholdende lertavler. Templernes facader var udsmykket med spiralsnoede halvsøjler og søjler i form af palmestammer.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.