Time, amerikansk ugentligt nyhedsmagasin, grdl. i 1923; Time udkommer tillige i en international udgave. Gennem en fokusering på et bredt udvalg af nyheder, et klart sprog og især gennem en nyskabende brug af journalistiske team blev Time forbillede for adskillige andre nyhedsmagasiner, bl.a. konkurrenten Newsweek, det tyske Der Spiegel, det franske L'Express og det danske NB!. Efter at ejeren, mediekoncernen Time-Warner, i 1995 havde købt tv-nyhedsstationen CNN, begyndte Time og CNN at samarbejde om større reportager, der præsenteres koordineret i begge medier. Times oplag var i 2004 på 4.050.600 for den amerikanske og på lidt over 1 mio. for den internationale udgave.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.