Vientiane er hovedstaden i Laos og ligger i den nordvestlige del af landet langs Mekongflodens bredder. Byen har 737.000 indbyggere (2024) og er dermed en af de mindste hovedstæder i Asien.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet kommer af laotisk wiang 'vold, befæstet by' og chan 'sandeltræ' eller 'måne'.
Vientiane er forbundet med Thailand gennem Lao-Thai Venskabsbroen, som ligger 20 km syd for byens centrum. I 2021 åbnede landet en højhastighedsjernbane fra Vientiane til den kinesiske grænse, hvilket har øget samhandelen mellem Kina, Laos og Thailand betydeligt. En række landeveje forbinder byen med Vietnam, men vejene er utidssvarende og kræver store forbedringer.
Vientiane bliver fra tid til anden udsat for oversvømmelser, når Mekongfloden går over sine bredder, som senest skete i september 2024.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.