Wenzel, Wenceslas, Václav, 26.2.1361-16.8.1419, tysk-romersk konge 1376-1400, konge af Bøhmen fra 1363; søn af kejser Karl 4. Som toårig blev Wenzel (4.) konge af Bøhmen, men hverken her eller som tysk konge blev han særlig magtfuld. Efter årelange stridigheder i Tyskland afsatte kurfyrsterne ham i 1400; trods ganske stor støtte blandt rigsstæder og lavadel umiddelbart efter forholdt Wenzel sig passiv. I Bøhmen udbrød der oprør, efter at Wenzel i 1393 havde ladet ærkebiskop Johannes Nepomuk drukne i Moldau, og fra 1394 var han i flere perioder frataget magten, bl.a. af sin bror Sigismund. I de sidste mange år var Wenzels magt stærkt beskåret. Hans årelange sympati for Jan Hus afløstes i 1412 af fjendskab; alligevel måtte han kæmpe med beskyldninger om kætteri fra kirkens side.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.