Wittenberg

Reformatorerne Martin Luther og Philipp Melanchthon var begge professorer på Wittenbergs universitet fra henholdsvis 1512 og 1518. Efter Luthers offentliggørelse af sine 95 teser i 1517, angiveligt opslået på slotskirkedøren, blev Wittenberg udgangspunkt for Reformationen.

Lutherhaus, der oprindeligt var opført som augustinereremitkloster, stammer fra 1504. Martin Luther boede her fra sin ankomst i Wittenberg i 1508, først som munk siden som professor og fra 1525, hvor han af kurfyrsten fik bygningerne som gave, sammen med sin familie og studenter ved universitetet. I 1883 blev bygningen åbnet som museum. Lutherhaus er verdens største reformationshistoriske museum med mindestuer, skrifter, bibler, grafiske arbejder og portrætter med relation til Martin Luther.

En af Wittenbergs smukkeste bygninger er renæssancebygningen Melanchthonhaus med en karakteristisk gavlkonstruktion, opført 1536 som bolig for Philipp Melanchthon. 1898-99 blev der indrettet mindestuer i overetagen med dokumentation omkring Melanchthons virke i Wittenberg.

Slottet blev i løbet af middelalderen flere gange udbygget; og slotskirken med dens Allehelgenskapitel blev under Frederik 3. den Vise sæde for en stor og voksende samling af relikvier. Kirken rummer fyrstegrave samt Luthers og Melanchthons grave.

I kirken St. Marien findes bl.a. en altertavle af Lucas Cranach den ældre med et reformatorisk kernebudskab.

Flere af reformationstidens danske teologer, bl.a. Niels Hemmingsen, Hans Tausen, Anders Sørensen Vedel og Peder Jensen Hegelund, tog hertil på studierejser.

Efter Wienerkongressen blev byen i 1815 underlagt Preussen, og universitetet blev som Martin Luther Universität Halle-Wittenberg flyttet til Halle i 1817.

Wittenberg var Kreisstadt i DDR; siden 1990 har den ligget i delstaten Sachsen-Anhalt.