alkoholproblem

Der er tale om et alkoholproblem hvis:

• Alkoholforbruget er så stort, at der er en øget risiko for at udvikle alkoholskader (storforbrug).
• Alkoholforbruget er så stort og langvarigt, at der allerede er udviklet en alkoholskade (skadeligt alkoholforbrug).
• Alkoholforbruget er så stort og langvarigt, at den pågældende ikke kan lade være med at drikke (alkoholafhængighed).

Storforbrug er defineret som et forbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som er maksimalt 10 genstande pr. uge og maksimalt fire genstande på samme dag. Disse genstandsgrænser er fastlagt ud fra den videnskabelige viden om sammenhængen mellem alkoholvaner og risikoen for at dø for tidligt og udvikle sygdom.

Der er en J-formet sammenhæng mellem alkoholforbrug og risiko for at dø og for en lang række sygdomme. Det betyder, at de personer, der slet ikke drikker, har en lidt større risiko for sygdomme, end de personer, der drikker en lille smule. De fleste af dem, der dør af en alkoholskade, har drukket betydeligt over genstandsgrænsen, men der er store individuelle forskelle i ens risiko.

De faktorer, der betyder noget for risikoen for at udvikle alkoholskader er dårligt belyst, men drikkemønsteret betyder noget forstået sådan, at det fx er værre at samle alle genstande på én enkelt eller få dage fremfor at drikke lidt hver dag. Derudover har kvinder, der drikker væsentligt over genstandsgrænserne en større risiko for at udvikle alkoholskader i forhold til mænd, der drikker over genstandsgrænsen. Risikoen er dog ikke højere for kvinder ved et forbrug omkring genstandsgrænsen.

Alkohol er ifølge den seneste sygdomsbyrderapport årsag til cirka 3.000 dødsfald årligt. Død af en alkoholskade indtræder i gennemsnit 20-25 år tidligere, end hvis den pågældende ikke havde en alkoholrelateret sygdom. Danskernes alkoholvaner er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på henholdsvis 11 måneder for mænd og fem måneder for kvinder.

Der er lav risiko for sygdom ved et lavt alkoholforbrug, mens et forbrug af alkohol, der er højere end genstandsgrænsen er associeret med mere end 200 forskellige medicinske tilstande. Det er sygdomme i alle organsystemer. Danskernes alkoholvaner fører til et betydeligt antal indlæggelser, ambulante besøg på hospitaler og hos praktiserende læger og hertil kommer alkoholrelaterede færdselsulykker og detentionsanbringelser.

Et skadeligt alkoholforbrug er tegn på, at der allerede er udviklet en alkoholskade, og typisk er det forårsaget af et langvarigt stort alkoholforbrug. En tommelfingeregel siger, at der skal et gennemsnitligt forbrug på 10 genstande eller mere om dagen i 10 år eller mere for at udvikle skrumpelever. Der er imidlertid tale om meget store individuelle forskelle på følsomheden over for alkohol. Det kortest beskrevne forløb fra første alkoholindtagelse til fuldt udviklet skrumpelever er tre måneder.

Alkoholafhængighed er udtryk for at forbruget har været så stort og langvarigt, at den pågældende ikke længere kan lade være med at drikke. Afhængighed er en neurobiologisk tilstand med tilbagefald, hvor brugen af alkohol får en større og større prioritet i den pågældendes liv. Centrale symptomer er en overvældende trang til at indtage alkohol, manglende evne til at stoppe forbruget og udvikling af abstinenser ved ophør.

Alkoholafhængighed udvikler sig gradvist med ændring af drikkemønstret og adfærd, som i større og større grad fokuseres mod alkoholindtagelsen, som går ud over arbejde, venner og familie og indebærer økonomiske problemer. På trods af alle disse problemer fortsætter alkoholforbruget også, selvom der er udviklet fysiske helbredsproblemer.

Det har været meget omdiskuteret, om der er en gavnlig effekt af et lille alkoholforbrug. De senere års forskning har dokumenteret, at de personer der drikker lidt eller moderat lever længst, og at to til tre genstande om dagen – i nogle studier mere – medfører en reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Det skal dog holdes op imod en øget risiko for en lang række andre sygdomme.

• alkohol
• alkoholafhængighed
• alkoholscreening
• rusmidler

• Danskernes Sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2021
• Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme, 2022
• Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer, 2022
• Anbefalinger om alkohol, Sundhedsstyrelsen, 2023