Antistof, i fysikken en form for stof, der er opbygget udelukkende af antipartikler. Det kan fremstilles i laboratoriet, men de største prøver af antistof, som det hidtil er lykkedes at frembringe, udgøres af enkelte kerner af antideuterium og antihelium-3. Forsøg på at påvise antiatomkerner i naturen, fx i den kosmiske stråling, har givet negativt resultat. Antistof undergår i kontakt med almindeligt stof annihilation, hvorved dets masse omdannes til stråling efter Einsteins formel: E = m∙c2. Eksistensen af de to former for stof er udtryk for en symmetri i naturen (ladnings- og paritetsinvarians). Det betyder, at alle de naturlove, der betinger stoffets velkendte struktur og dynamik, er ens for antistof og almindeligt stof, ligesom det er umuligt at skelne mellem lys udsendt af de to typer stof. I princippet kunne fjerne galakser lige så vel bestå af antistjerner som af almindelige stjerner. Astronomerne har dog intetsteds kunnet påvise annihilationsstråling fra områder, hvor antistof er i kontakt med almindeligt stof. Måske er der derfor på dybere niveau en - uhyre ringe - forskel på stof og antistof, som betinger, at hele det synlige univers er kommet til at bestå af almindeligt stof.