Arnen er det åbne ildsted i et hjem; i ældre tid ofte symbol for centrum i et hus, hvor der er varmt, hvor der tilberedes mad, og hvor der gennem skorstenen kan ses lige op i himlen (fx beskrevet i Martin A. Hansens essay, “Tanker i en Skorsten”, 1948, efter et besøg på Frilandsmuseet). I arnen forbindes på en måde himmel og jord (den underjordiske ild, røgen der stiger til vejrs, mennesket placeret midt imellem). I folkedigtning, især eventyr, skildres det ofte, hvordan arnen er tilholdssted for familiens “særling”, der efterfølgende udvikler sig til helt/heltinde: Espen Askepuster mfl. Den symbolske betydning af arnen som centrum ses i udtrykket “arnested”, der betyder hjemsted, det sted hvor noget opstår.