Image
Blå krystaller af azurit, fundet i Utah, USA.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Azurit er et mørkeblåt mineral, der anvendes til smykkesten og kunstgenstande. Azurit har glasglans, hårdheden 3,5 og massefylden 4,0 g/cm3. Mineralet krystalliserer monoklint og har sammensætningen Cu3(CO3)2(OH)2.

Faktaboks

Etymologi

Azurit kommer af azur og -it

Også kendt som

Et andet navn for azurit er kobberlazur

Dannelse og forekomster

Azurit forekommer som forvitringsdannelser, ofte sammen med malakit, men i mindre mængder end malakit. Begge mineraler er såkaldte supergene mineraler, dannet i oxidationszonen af kobberforekomster. I denne zone findes azurit og malakit ofte sammen med cuprit, rent kobber og jernoxid-mineraler (goethit og limonit). Azurit findes alle steder, hvor der er kobberforekomster, blandt andet i Norden, Rusland, Australien, Chile, Afrika og USA.

Anvendelse af azurit

Azurit anvendes som malm til fremstilling af kobber og malerfarven bjergblå, der især blev anvendt i europæisk malerkunst fra slutningen af 1200-tallet til begyndelsen af 1700-tallet. Materialer, hvor azurit forekommer sammen med malakit, sælges som azurmalakit.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig