basalganglier

Kernerne ligger ved siden af hinanden ind mod thalamus, lateralt under bunden af sideventriklerne, omtrent midt i hver halvdel af storhjernen. Nucleus caudatus ligger mest medialt, helt ind mod sideventriklerne, mens putamen og globus pallidus er adskilt fra herfra og thalamus ved pyramidebanens capsula interna, der skærer ned gennem basalganglierne.

Basalganglierne står i forbindelse med andre hjernedele og synes at indgå i en kreds af impulser mellem hjernebarken, thalamus og kerner, som regulerer bevægelsesaktiviteten uden for det motoriske barkområde; heraf den ofte anvendte term hjernens ekstrapyramidale system. Kernerne i basalganglierne deltager blandt andet i planlægningen af bevægelser og i skiftet mellem forskellige bevægelsesmønstre. På grund af tætte gensidige forbindelser regnes substantia nigra i midthjernen (mesencephalon) ofte også til basalganglierne.

Skader af basalganglierne fører til ukontrollerede bevægelser, som parkinsonistiske symptomer som ukontrollerbare rystelser (tremor), stivhed i led (rigiditet) og vanskelighed ved igangsætning af bevægelser (bradykinesi). Disse symptomer viser sig ikke kun på ekstremiteterne, men kan også ses i fx ansigtet som tab af ansigtsmimik.

• Parkinsons sygdom
• nervesystemet
• hjernen