Bolt, en cylindrisk stålstang med hoved i den ene ende og gevind for en møtrik i den anden. Hovedet kan være fire- eller sekskantet, eller det kan være kalotformet. Bolte fremstilles af stål, som eventuelt sejhærdes, mens møtrikkerne i reglen er af blødt stål. Boltforbindelser bør spændes hårdt, idet stramme forbindelser bedst overfører såvel træk- som forskydningsspændinger. Bolte til samling af tømmerkonstruktioner kan nærmest hovedet have et firkantet skaftstykke, stammen, som hindrer, at de drejer sig under tilspændingen. Boltsamlinger udmærker sig ved nemt at kunne adskilles i modsætning til søm-, nitte- og svejsesamlinger.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.