Image
Figuren viser en diskret mængde \(W\) (de røde punkter) i det topologiske rum \(S\) (den euklidiske plan), hvor ethvert punkt i \(W\) har en åben cirkelskive \(U\) (lysegrøn med stiplet rand) omkring sig, der ikke indeholder andre punkter fra \(W\).
Diskret mængde i planen
Licens: CC BY SA 3.0

Betegnelsen diskret bruges inden for matematik i betydningen adskilt eller ikke-kontinuert.

Eksempelvis kan enhver punktmængde \(S\) udstyres med den diskrete metrik.

Som et andet eksempel er en diskret mængde i et topologisk rum \(S\) en delmængde \(W\) af \(S\) bestående udelukkende af isolerede punkter, dvs. ethvert punkt i \(W\) er indeholdt i en åben mængde \(U\) i \(S\), der ikke indeholder andre punkter fra \(W\).

Som et tredje eksempel siges en variabel i en funktion at være diskret, hvis den kun kan antage værdier i en diskret mængde.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig