Image
Vikingeskib sænker sejl efter rejse. Havhingsten fra Glendalough er en rekonstruktion af et vikingeskib fra ca. 1042, udført af Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Ordet emporium stammer fra græsk og romersk oldtid, hvor det beskrev en markedsplads, hvor folk fra nær og fjern mødtes for at handle. I dag bruges det i daglig tale ofte som betegnelse for store varehuse eller specialbutikker med et bredt udvalg af mange forskellige varer, som for eksempel varehuset Emporia i Malmø. Ordet har dog en særlig betydning inden for forskning i vikingetiden, hvor det betegner særlige handelsbyer, der adskiller sig fra både landsbyer, byer og traditionelle markedspladser.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer via latin fra græsk emporion 'handelscentrum', hvor det er afledt af emporos 'købmand, handelsrejsende'. Dette ord er sammensat af en- 'i' og poros 'rejse', dvs. 'på rejse'.

Vikingetidens emporier: Oprindelse og udvikling

Emporier begyndte at opstå i Nordeuropa omkring år 600 og udviklede sig i Norden gennem 700- og 800-tallet. Denne udvikling hænger tæt sammen med at forbedringer i skibsteknologi, såsom introduktionen af sejlet, gjorde det muligt at foretage lange sørejser over åbent hav. Emporierne var således knudepunkter i de omfattende maritime netværk, der forbandt vikingernes verden med resten af Europa og endda områder længere væk.

Emporierne skilte sig ud fra lokale handelspladser og centre ved at samle rejsende og handlende fra fjerne egne. Emporierne fungerede som mødesteder for forskellige folk og kulturer og varer, der tidligere ikke havde været i kontakt. En vigtig del af emporiernes succes lå i deres evne til at tiltrække specialiserede håndværkere, der fremstillede komplekse genstande såsom hængelåse, fint udførte smykker, spænder, sko, kamme og perler. Disse genstande blev ofte produceret af råvarer, der blev tilført via den maritime trafik. Fund fra arkæologiske udgravninger viser således, at kamme blev fremstillet af importeret rensdyrtak fra Norge, og glasperler fra Mellemøsten blev omsmeltet og brugt til lokal produktion.

Kendte vikingetidige emporier

Image
Kort over vikingetidens vigtigste emporier.
Vikingetidens emporier

Emporierne fandtes i hele Nordeuropa. De lå ofte i grænseområder, hvor forskellige folk og stater mødtes. Placeringen af emporierne var nøje udvalgt ved beskyttede steder som fjorde, floder eller sejlbare åer på steder, der blev krydset af veje, hvilket gjorde det nemt at kombinere sø- og landtrafik.

Ribe er det ældste kendte emporium i Norden, grundlagt omkring 700-710. Andre vigtige emporier i Norden var Hedeby ved Slien ved det vikingetidige Danmarks grænse mod syd, Birka ved Mälaren og Åhus i Skåne samt Kaupang i Vestfold nær Oslofjorden, på grænsen mellem vikingetidens Danmark og Norge. Længere mod øst var Truso ved Gdańsk i Polen og Staraja Ladoga øst for Skt. Petersborg vigtige, mens Dorestad ved Utrecht i Friesland (nutidens Holland) var et vigtigt knudepunkt i den maritime trafik, der forbandt emporierne.

Arkæologiske fund og udgravninger

Udgravninger af emporierne har afsløret tæt bebyggelse og en stor mængde fund, der viser emporiernes betydning som handelsknudepunkter. De mange importerede varer, der kom via søvejen, viser, hvor omfattende de maritime handelsnetværk var. Kander og drikkeglas fra Rhinegnene, der blev brugt til vin, er fundet sammen, og viser, at ikke kun varer, men også fremmede skikke kom til emporierne og spredtes derfra, Håndværk spillede også en vigtig rolle, ofte baseret på råmaterialer hentet udefra. Ribe, som er Skandinaviens ældste kendte emporium, har været genstand for omfattende arkæologiske undersøgelser i de seneste år, der har kastet lys over emporiernes karakter og funktioner.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig