Finner, suomalaiset, befolkningen i Finland, på vestnordisk tidligere benyttet som betegnelse for samer. Finner er første gang omtalt i 1. årh. e.Kr. i Tacitus' Germania i formen fenni. Ordet betyder her nok samer, hvilket sandsynligvis også er tilfældet i sammensætningen skridfinner hos Prokopios og senere forfattere. I norrøn litteratur betyder finner altid samer, mens kvæner bruges om den finske befolkning. Denne betydningsforskel afspejles i landskabsnavnene Finnmark og Finland. På østnordisk betød finner oprindelig svenskernes nærmeste finsktalende naboer i Sydvestfinland, men betegnelsen udstraktes i 1500-t. til også at omfatte stammefrænderne mod øst, bl.a. tavaster og karelere, der på det tidspunkt indgik i det svenske rige. Derved opstod den nuværende sprogbrug. Til tider ses ordet finner også anvendt om østersøfinske folk såsom votere og ingrere, der i vikingetiden og middelalderen indgik i Novgorodstaten i det nuværende Rusland.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.