forskning

Et særligt kendetegn for forskning på tværs af discipliner er systematik og transparens.

Systematisk forskning beskriver den strukturerede og objektive metode, der samler, vurderer og syntetiserer eksisterende forskning for at besvare et specifikt spørgsmål, minimere bias og give troværdige konklusioner. Det kan for eksempel være gennem et systematisk review af eksisterende forskningslitteratur (betegnet SLR) med henblik på at kortlægge evidens eller metoder. Denne metode involverer en eksplicit, trinvis proces for søgning, screening, kvalitetsvurdering og dataekstraktion.

Forskningens mål og afgrænsning fastlægges gennem forskningsspørgsmål. Forskningsspørgsmålet skal altid præcisere, hvad der ønskes besvaret. Forskningsspørgsmål kan deles op i eventuelle underspørgsmål og/eller hypoteser. Første skridt er at identificere et specifikt emne eller problemområde, som ønskes undersøgt.

Et specifikt emne hjælper til at fokusere forskningens genstandsfelt og muligheden for at formulere et præcist forskningsspørgsmål, der både skal være åbent og præcist formuleret. Man søger dermed at undgå spørgsmål, der kan besvares med et enkelt ja eller nej. I stedet betegner spørgsmålet en udfordring, der kræver undersøgelse og analyse og er formuleret i klare og præcise termer for at sikre en nøjagtig fortolkning og afgrænsning af spørgsmålet.

Forskningsprocessen tager dernæst udgangspunkt i videnskabelige metoder, der er gennemsigtige for eventuel senere gentagelse fra andre forskere.

I videnskab skelnes mellem kvantitative (hvad kan måles og vejes) og kvalitative (hvad kan begrundes og argumenteres) metoder. Desuden kan man vælge ”mixed methods”, som trækker på begge.

Forskningens resultater skal kunne undergå en kritisk analyse. Forskningsresultater, -processer og -metoder offentliggøres først og fremmest i videnskabelige publikationer, der kan omfatte alt fra monografier til tidsskriftartikler og rapporter.

Fra begyndelsen af 1990'erne er elektronisk offentliggørelse af forskningsresultater gennem fagfællebedømte (peer-reviewede) artikler den primære formidlingsform, men offentliggørelse sker også ved konferencer, foredrag mv.

Grundforskning eller grundvidenskab, også kendt som ren eller fundamental videnskab, er en gren af videnskabelig undersøgelse og forskning, der søger at udvide viden og forståelse af grundlæggende principper og mekanismer, der ligger til grund for vores verden.

Grundforskning er drevet af videnskabelig nysgerrighed og stræben efter viden for dens egen skyld (modsat anvendt forskning, der søger praktiske anvendelser). Resultaterne af grundforskningen lægger fundamentet for fremtidige opdagelser og fremskridt inden for forskellige discipliner og områder.

I Danmark støttes grundforskning især gennem den uafhængige fond, Danmarks Grundforskningsfond, der blev etableret i 1991 for at styrke grundforskningen i Danmark.

Anvendt forskning opstår som begreb i forskningsdebatten i 1960'erne. Hovedformålet er at finde praktisk anvendelse for den mere teoretisk orienterede grundforskning. Væsentlige dele af lægevidenskabelig forskning, industri-, sektor- og militærforskning er anvendt forskning.

Karakteristika ved anvendt forskning:

• Løser problemer: Finder praktiske løsninger på specifikke udfordringer inden for områder som medicin, ingeniørvidenskab, pædagogik eller miljø.
• Praksisorienteret: Gør brug af videnskabelige metoder for at opnå evidensbaserede anbefalinger, der kan anvendes direkte i praksis.
• Brobygger: Skaber en forbindelse mellem teoretisk viden (grundforskning) og dens implementering i samfundet.
• Fokus på anvendelse: Hovedmålet er at udvikle og forbedre noget, der kan bruges – fra læremidler til teknologiske løsninger.

Definitionen af forskning og udvikling (FoU) følger i Danmark Frascati-manualen fra 2015, som defineres ved: “Et sæt fællestræk identificerer FoU-aktiviteter, selvom disse udføres af forskellige udførende. FoU-aktiviteter kan sigte mod at opnå enten specifikke eller generelle mål.” Og “For at en aktivitet kan være en FoU-aktivitet, skal den opfylde fem kernekriterier. Aktiviteten skal være nyskabende, kreativ, usikker, systematisk, overførbar og/eller reproducerbar.”

Tre typer aktiviteter er inkluderet: grundforskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling.

Definitionen af eksperimentel udvikling er ifølge Frascati-manualen fra 2015: ”Forskning og eksperimentel udvikling (FoU) omfatter kreativt og systematisk arbejde, der udføres for at øge mængden af ​​viden – herunder viden om menneskeheden, kulturen og samfundet – og for at udvikle nye anvendelser af tilgængelig viden.

Dermed er udviklingsarbejde karakteriseret ved at være systematisk arbejde, der trækker på viden, som er opnået ved hjælp af enten grundforskning, anvendt forskning eller gennem praktisk erfaring, og som resulterer i ny viden, der er rettet mod at producere og optimere nye processer og/eller produkter, eller mod at forbedre eksisterende produkter og processer.