fosforit

Den omtrente kemiske sammensætning er Ca₅(F(PO₄, CO₃,OH)₃). Fosforit er tæt og optræder massivt, konkretionært eller båndet. Bruddet er ujævnt, massefylden 2,7 og hårdheden varierer. Farven er hvid, grå eller brunlig. Fosforitens indhold af calciumcarbonat får den til at bruse med syre.

Fosforit forekommer i aflejringer på havbunden og kan indeholde rester af dyr, der har bidraget med fosfat til sedimentet. Fosforit findes i lag, der er fra få centimeter til adskillige meter tykke. Den består af afrundede korn, oftest ca. 2 mm i diameter (oolitter), der opbygges af koncentriske lag af apatit aflejret omkring små korn af kvarts, ler, pyrit, carbonat og/eller organisk materiale. Større kugler kaldes fosfatnoduler.

De største fosfatforekomster dannes langs kontinentkyster, hvor dybt, koldt oceanvand mættet med fosfat-ioner stiger op på kontinentalranden. På 200-400 m dybde sker en udfældning, fordi havvandet bliver overmættet på grund af lavere tryk og højere temperatur. Store fosforitforekomster findes i det vestlige USA og Nordafrika og er dannet henholdsvis i Perm- og Tertiærperioden. I dag dannes fosforit ud for kysterne af Chile, Namibia og det østlige Australien.

Fosforit har en betydelig industriel værdi, da det er den primære kilde til udvinding af fosfor. Fosfor er et vigtigt grundstof for produktionen af gødning. Fosforit er det vigtigste mineral til fremstilling af fosfatgødning. I mindre målestok anvendes fosforit også i produktionen af kosttilskud.

• sedimentære bjergarter
• fosfat
• fosfor i medicin