fruktose

Fruktose (frugtsukker eller levulose) er et naturligt forekommende monosakkarid, altså et simpelt kulhydrat, med samme grundformel som glucose C₆H₁₂O₆. Fruktose findes i kosten især som bestanddel af sukker, hvor det bundet til glukose og danner disaccharidet saccharose (rørsukker, sucrose). Fruktose findes naturligt i frugter, honning, bær, blomster og mange rodfrugter. Det er et hvidt, vandopløseligt, krystallinsk stof og er det mest vandopløselige af alle kendte sukkerarter.

Fruktose blev opdaget i 1847 af den franske kemiker Augustin‑Pierre Dubrunfaut, og navnet blev introduceret i 1857 af William Allen Miller, afledt af latin fructus (frugt) og endelsen ‑ose som betegner sukkerarter.

I menneskets stofskifte spiller fruktose en central rolle gennem sine fosforylerede derivater, bl.a. fruktose‑1‑fosfat og fruktose‑1,6‑bisfosfat, som er vigtige mellemstadier i kulhydratstofskiftet. Omsætningen foregår i leveren hvor fruktose omdannes til glukose i en proces der involverer syv forskellige enzymer. Hvis det første enzym er defekt pga. en arvelig lidelse, vil den indtagne fruktose udskilles med urinen (fruktosuri).

Et højt indtag af fruktose som sødemiddel i sodavand, sportsdrikke, energidrikke og sødede juicer bidrager til en række negative virkninger på sundheden. Fruktoseindholdet i hele bær og frugter er generelt uproblematisk, fordi de ledsagende kostfiber og andre næringsstoffer forsinker optagelsen og bidrager med mæthed. Problemerne opstår primært ved indtagelse af store mængder raffineret fruktose og fruktoserig sirup fra majs, der især anvendes til sodavand i USA, og som optages hurtigt. Et stort indtag kan bidrage til vægtøgning og overvægt, insulinresistens, fedtindfiltration af leveren og øget åreforkalkning og hjerte-kar-sygdom.