garagerock

Ud over manglende skoling skyldtes det upolerede udtryk, at grupperne, som navnet antyder, ofte spillede i improviserede studier og øvelokaler indrettet i forældrenes garager. Som regel var bandmedlemmerne meget unge og mindre erfarne end udøverne i samtidens blues- og rockbands. Garagerocken spredte sig i begyndelsen blandt ungdommen i den hvide amerikanske middelklasse, med bands som The Seeds, The Remains og The Sonics. I 1964-1965 spredte bølgen sig til Storbritannien, hvor mere kendte bands som The Who, The Animals og The Rolling Stones lod sig påvirke.

I løbet af 1970'erne dalede interessen for den rendyrkede garagerock. Punkrocken tog til dels over. Den rummede mange af de samme elementer: fandenivoldsk attitude, amatøragtigt præg, hurtigt tempo og forvrænget lyd. Senere kan man dog tale om en "anden bølge" af garagerock, som opstod omkring år 2000. Bands som The White Stripes, The Strokes og The Hives genoptog garagerock-traditionen og videreudviklede den.

Primære forskelle på den nye garagerock og den oprindelige er, at det musikalsk-tekniske niveau er højere, ligesom medlemmerne nu typisk er ældre. Punken har i øvrigt haft væsentlig indflydelse på den nye lyd, som kan antage en mere kaotisk eller aggressiv form end i 1960'erne.

I Danmark findes der også en levende scene for garagerock. Bl.a. har der siden år 2000 hvert andet år været afholdt en garagerock-festival, Gutter Island, på Masnedø ved Vordingborg. Festivalen har ikke noget backstage-område, så musikerne camperer sammen med de ca. 1000 gæster i de tre festival-dage.

Blandt danske garagerockbands kan nævnes The Blue Van, The Defectors, The Magic Bullet Theory, Baby Woodrose og Spids Nøgenhat.

• rockmusik
• punk
• dansk rockmusik