Halebenet er et næbformet ben nederst på korsbenet. Halebenet er fastgjort til korsbenet med hyalin brusk og stramt bindevæv. Det danner en slags afslutning på rygsøjlen. En del af muskelpladen i bækkenbunden er fastgjort til halebenet.
Faktaboks
- Også kendt som
- os coccygis (som er latin; andet led kommer fra græsk kokkyx 'gøg' på grund af ligheden med formen på et gøgenæb)
Halebenet er sandsynligvis en rest efter en hale, som er blevet tilbagedannet i løbet af millioner af år. Det består af fire til fem mere eller mindre sammenvoksede hvirvelelementer, som gradvist smelter sammen til én knogle, som i højere alder vokser fast til korsbenet – hos mænd tidligere end hos kvinder. Halebenet danner fæste for sener og ledbånd i bækkenbunden.
Området omkring spidsen af halebenet er meget ømfindtligt på grund af et netværk af nerver (plexus coccygeus), og halebenssmerter (coccygodyni) er derfor ikke ualmindelige. De kan opstå efter langvarigt tryk mod benet, ofte med udstråling til sæde og lår, men kan også opstå akut i forbindelse med traume, for eksempel fald på bagdelen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.