En hjernerystelse er en lettere forstyrrelse af hjernens funktioner. Den opstår akut efter et direkte eller indirekte slag mod hovedet, eksempelvis ved slag mod nakken. En hjernerystelse er det samme som et såkaldt let hovedtraume.
commotio cerebri
Mange danskere har haft en hjernerystelse, og efter skaden er de ofte på skadestuen. Andre kontakter dog først deres læge senere, hvis symptomerne ikke forsvinder.
Knap 20.000 voksne får hvert år diagnosen hjernerystelse eller mistanke om hjernerystelse, viser tal fra skadestuerne i perioden 1999-2018. De 20.000 er dog lavt sat, da der ikke er samlede opgørelser og ingen skøn over de personer som kun tager til praktiserende læge.
Tidligere forekom hjernerystelse hyppigere hos mænd end hos kvinder, men i de senere år er kønsforskellen stort set forsvundet. En mulig forklaring er, at mænd tidligere havde større risikoadfærd, mens forskellen mellem kønnene i dag er udjævnet.
For børn i alderen 2-17 år er antallet også uændret i perioden 1999-2018. Hos børn under 1 år er der dog sket en markant og gradvis stigning i de senere år. Årsagen er sandsynligvis en øget opmærksomhed eller bekymring hos forældrene.
Efter en hjernerystelse får nogle målbart forøgede værdier af stoffer som proteiner, enzymer og mikroRNA målt i blod eller i rygmarvsvæske (cerebrospinalvæske). Det indikerer, at nerveceller og støtteceller i hjernen er i en irritationstilstand (inflammation).
Stoffer som S100B, Glial Fibrilary Acidic Protein (GFAP), Neurofilament Light (Nfl), interleukin 6 og 10 (IL-6, IL-10) er forhøjede hos grupper af personer med hjernerystelse sammenlignet med raske kontrolgrupper. En blodprøve med høje værdier fra enkelte personer giver dog ikke sikkerhed for en diagnose eller en direkte kobling til symptomer og prognose.
På nogle akutmodtagelser i Danmark afgør en måling af S100B om der skal foretages en CT-scanning af hjernen for komplikationer som f.eks. en hjerneblødning.
Avancerede hjernescanninger i hviletilstand har vist, at nogle med længerevarende symptomer har forandringer i de hvide substansbaner og hele hjernens netværk. Andre studier peger på mikrostrukturelle ændringer eksempelvis i den hvide substans i området krogbåndet på højre side (fasciculus uncinatus), som er et bånd af langvarige associationsfibre, der forbinder den frontale lap (pandelappen) med den temporale lap (tindingelappen) i storhjernen og særligt dele af det limbiske system som amygdala, og spiller en rolle i affektive funktioner, som en del af det fronto-limbiske system. De ændringer er koblet til symptomer som angst, depression og hukommelsesbesvær. Forskerne er dog ikke helt enige i betydningen af ændringerne.
Ikke alle får symptomer efter en hjernerystelse, men mange oplever én eller flere symptomer. Ofte er symptomerne fysiske eller mentale som bl.a. søvnforstyrrelser eller følelsesmæssige udsving, og ofte er symptomerne forbigående.
Symptomerne er ikke unikke for hjernerystelse. De opleves også ved andre sygdomme.
Hjernerystelse er en klinisk diagnose, som en læge eller anden sundhedsperson stiller ud fra observationer og en samtale.
I Danmark stilles diagnosen ud fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) kriterier fra 2005, som kræver et akut hovedtraume forårsaget af et direkte eller indirekte slag mod hovedet.
Samtidig skal én eller flere af følgende reaktioner opstå:
Hvis en sundhedsperson diagnosticerer hjernerystelsen indenfor 30 min. efter hændelsen, vurderer de evnen til at åbne øjnene samt det verbale og motoriske respons ud fra Glasgow Coma Scale med en score på 13-15.
I 2023 var der forslag om nye kriterier for diagnosen, men de er endnu ikke indført i Danmark.
Behandlingen går ud på at holde sig lidt ro i de første 1-2 dage efter hjernerystelsen, hvor hjernen ofte er i en irritationstilstand. Derefter bør personer med hjernerystelse gradvis vende tilbage til de almindelige aktiviteter og igen blive aktive.
Forsvinder symptomerne ikke af sig selv, behandles symptomerne enten ud fra det samlede billede af symptomer eller enkeltvis for f.eks. hovedpine, synsproblemer, svimmelhed og træthed.
Behandling af det samlede billede af symptomer sker typisk i tværfaglige forløb og er baseret på bio-psyko-social behandlingsstrategi, mens den enkelte praktiserende læge, fysioterapeut, optometrist eller andre sundhedsfaglige personer ofte behandler de enkelte symptomer separat.
Kun få steder i Danmark tilbydes tværfaglige forløb, og der er endnu kun en moderat evidens for effekt, hvorimod behandling af enkeltsymptomer er mere udbredte – om end med svag evidens for effekt.
Tidligere var anbefalingen, at personer med en hjernerystelse holdt sig i ro og hvile indtil symptomerne forsvandt. Den tilgang er i dag ændret til at genoptage hverdagsaktiviteter gradvist efter de første 1-2 dage.
De fleste oplever, at symptomerne aftager i løbet af få dage. 20-30 % har dog fortsat symptomer 3 måneder efter hjernerystelsen, dog oftest i mildere grad. Symptomerne kan både påvirke hverdagen og evnen til at arbejde.
Risikoen for længerevarende symptomer er højere for:
Risikoen er større, hvis man lige efter hjernerystelsen har koncentrationsbesvær, er bevidstløs eller ikke kan huske selve hændelsen.
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.