hoften

Hoften er overgangen mellem overkroppen og benene. Hofteregionen er øverst begrænset af hoftekammen, nederst af den store lårbensknude.

Faktaboks

Også kendt som

latin coxa

Hofteleddet er forbindelsen mellem hoftebenet og lårbenet. Det er et kugleled, hvilket gør, at det kan bevæges i alle retninger. Bevægelserne er dog begrænset af den fibrøse ledkapsel omkring leddet. Der er flere muskler, der virker på hoften.

Der er flere tilstande, der kan opstå i hoften. Hofteledsdysplasi forekommer hos nyfødte og skyldes, at lårbenet og hoftebenet ikke står helt korrekt i forhold til hinanden. Hofteledsartrose skyldes slid af leddet. Det forekommer oftest hos ældre.

Hofteleddet

Hofteleddet er kugleleddet mellem hoftebenet og lårbenshovedet. At det er et kugleled, betyder, at lårbenet kan bevæges i alle retninger i forhold til hoftebenet. Lårbenet kan desuden roteres noget. Omkring leddet er der en ledkapsel.

Hofteleddet selv kan ikke føles (palperes) direkte. Det, man ofte mærker, er den store lårbensknude (trochanter major), som danner overgangen mellem lårhalsen og lårskaftet. Den er fæste for en række bækken- og hoftemuskler.

Hoftebenet

Hoftebenet er en flad, uregelmæssigt formet knogle, der egentlig består af tre dele:

Disse tre ben danner tilsammen en ledskål, der kaldes acetabulum. Ledskålen omslutter omtrent den mediale halvdel af lårbenshovedet. Langs kanten af ledskålen er der en ledlæbe, det vil sige en ring af fiberbrusk, der øger ledskålens dybde. Ledlæben skaber god stabilitet, men begrænser bevægelserne i nogen grad. Sådanne led, hvor ledhovedet gives god støtte af en dyb ledskålen, kaldes enartroser.

Indersiden af ledskålens øverste del er beklædt med hyalin brusk, formet som en halvmåne. Den midterste og nederste del er kun beklædt med løst bindevæv og fedt. Det skyldes, at ledskålen bliver udsat for højere tryk øverst end i midten og nederst. Rummet giver også plads til et lille bånd af stramt bindevæv, ligamentum capitis femoris, som forbinder lårbenshovedet med nedre kant af ledskålen. Det "holder igen" og forhindrer, at bækkenet hviler med fuld vægt på lårbenshovedet, med øget slid som følge.

Hos børn er de tre bækkenben endnu ikke vokset sammen i led. Sammenvoksningen sker først i 16–17-årsalderen. Planet gennem ledskålen er stejlere hos småbørn end hos voksne (cirka 60° mod 45° hos voksne). Hvis "taget" i ledskålen er for lavt, kan det føre til hofteledsdysplasi.

Ledkapslen

Leddet er omgivet af en kraftig kapsel af stramt bindevæv. Bindevævet består af mange bindevævsfibre, der går lidt på skrå som en spiral. Det er ledkapslen, der sætter begrænsninger på hofteleddets bevægelsesudslag.

Hofteleddets ledkapsel er, i modsætning til skulderleddets kapsel, forstærket af flere kraftige ledbånd. Båndet på forsiden mellem tarmbenet (os ilium) og lårbenet kaldes ligamentum iliofemorale. Dette er det stærkeste bånd i kroppen og tåler en belastning på cirka 300 kilo. Det har stor mekanisk betydning og forhindrer, sammen med hofteleddets bøjemuskler, overstrækning af hofteleddet. Også båndene ligamentum pubofemorale og ligamentum ischiofemorale bidrager til at stabilisere lårbenshovedet i ledskålen. Omkring lårbenshalsen går der desuden en ring af bindevæv (zona orbicularis).

Disse bånd følger fiberretningen i ledkapslen. De reducerer lårbenets evne til ekstension, adduktion og indadrotation, men tillader fleksion, abduktion og udadrotation. Dette giver leddets kapsulære mønster, hvilket er vigtigt ved vurdering af visse ledsygdomme.

Bevægelse i hoften

Da hofteleddet er et kugleled, er alle bevægelsesformer i princippet mulige, afhængigt af muskulaturen og ledkapslens fiberretning og styrke. Bevægeudslagene uden bækkenets medvirken er normalt:

  • fremadføring (anteversion/fleksion), cirka 110°
  • bagudføring (retroversion/ekstension), cirka 15°
  • udadføring (abduktion), mere end 40°
  • indadføring (adduktion), cirka 10°
  • udadrotation, cirka 15°
  • indadrotation, cirka 35°

Muskler der virker på hofteleddet

Et stort antal muskler virker på hofteleddet. Nogle af dem kan virke på mere end én måde, alt efter benets stilling. Nogle kan også virke på knæleddet. Derfor er de opført flere steder blandt de muskler, der muliggør bevægelse i hofteleddet:

Fremadføring (fleksion):

Bagudføring (ekstension):

Udadføring (abduktion):

Indadføring (adduktion):

  • musculus gluteus maximus
  • musculus obturatorius internus
  • musculus obturatorius externus
  • musculi gemelli
  • musculus quadratus femoris
  • musculus pectineus
  • musculus adductor magnus
  • musculus adductor longus
  • musculus adductor brevis
  • musculus gracilis
  • musculus biceps femoris
  • musculus semitendinosus
  • musculus semimembranosus

Udadrotation:

  • musculus gluteus maximus
  • musculus gluteus medius
  • musculus gluteus minimus
  • musculus piriformis
  • musculus obturatorius internus
  • musculus obturatorius externus
  • musculi gemelli
  • musculus quadratus femoris
  • musculus pectineus
  • musculus adductor brevis
  • musculus sartorius
  • musculus biceps femoris

Indadrotation:

  • musculus gluteus medius
  • musculus gluteus minimus
  • musculus tensor fasciae latae
  • musculus semitendinosus
  • musculus semimembranosus

At gå ned i spagat kræver en kombination af udadføring og rotation af selve bækkenet. Der er flere slimsække (bursae) der, hvor hoftemuskulaturen berører en knoglestruktur.

Arterier og nerver

Området omkring selve hofteleddet får sin blodtilførsel fra arteria profunda femoris (gren fra arteria femoralis). Arterien afgiver her to grene, der anastomoserer lige under og omkring leddet: en foran lårbenshalsen (arteria circumflexa femoris lateralis) og en bagved (arteria circumflexa femoris medialis). De sender grene medialt mod ledhovedet og er af betydning for vurderingen ved lårhalsbrud.

Hoftemuskulaturen innerveres af nerver fra lumbaln erveplekset . Kapslen innerveres sensorisk af grene fra nervus ischiadicus .

Sygdom og skade i hoften

Det er ikke sjældent, at lårhalsen brækker, når ældre mennesker falder (såkaldt lårhalsbrud eller hoftebrud). Hvis bruddet sker medialt, det vil sige inden for ledkapslen, vil det afbrudte ledhoved ofte ikke få tilstrækkelig blodtilførsel, fordi blodforsyningen til denne del af hoften kommer fra lateralt liggende blodåre. Ledhovedet kan derved blive varigt defekt (hofteledsnekrose). Hvis bruddet sker lateralt, uden for kapslen, vil den afbrudte del være større og derved få bedre blodtilførsel med gunstigere helingsprognose.

Slimesækbetændelse (bursitis) er ikke ualmindeligt, især i området omkring trochanter major.

Da hofteleddet bærer meget vægt, er det ikke ualmindeligt med slid (hofteledsartrose).

Nyfødte skal obligatorisk undersøges for hofteledsdysplasi. Det er en medfødt tilstand, hvor lårbenshovedet ligger lidt uden for ledskålen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Underekstremiteterne

Image
Ole William Petersen
Professor, dr.med., Københavns Universitet

Det sker

Image

Landbrugets forurening

En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.

Image

Curling

Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.

Image

Fastelavn

Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet Image